To kollegaer til aftenvagten på det dejlige lille plejehjem Kærbo på Østerbro (SOSU-assistent og -hjælper)
Vi søger to supergode kollegaer: En social- og sundhedsassistent og en social- og sundhedshjælper til 5-2 rul og med arbejde hver anden weekend.
I hjertet af Østerbro ligger Plejehjemmet Kærbo, hvor vi tilbyder det gode liv med mulighed for en omsorgsfuld, tryg og aktiv hverdag for beboerne.
Har du lyst til at være med til at skabe trivsel og høj livskvalitet og bidrage til et godt kollegaskab – så skal du søge her!
Om Kærbo
De 53 beboere på Kærbo er fordelt på syv etager – vi arbejder sammen på tværs, men arbejder også en del alene. Det giver ro og hjemlighed for både beboere og personale på etagerne.
Vi er dedikerede, omsorgsfulde og fagligt dygtige – og vi går hver dag går ind ad døren for at være med til at skabe den bedst mulige hverdag for beboerne på Kærbo.
På Kærbo vil du opleve en ledelse, som er nærværende, lydhør og tæt på kerneopgaven.
Om dig
- Du har hjertet det rette sted, og omsorg er et bærende element for dig
- Du er god til arbejde med de demensramte beboere – som også bor her - og har en engels tålmodighed
- Du er faglig kompetent og er klar til at tage ansvaret for de sundhedsfaglige opgaver i aftenvagten
- Du har lyst til at gå foran og være den gode kollega, som gerne giver en hånd til en kollega, som har brug for den
- Du er omstillingsparat og optaget af at møde beboernes ønsker og behov
- Du har et dejligt humør og kan skabe et afslappende miljø omkring dig
- Du har også lyst til at blive kompetenceudviklet for yde den bedst mulige pleje og omsorg
- Du har lyst til at bidrage med din faglighed og perspektiv i kvalitetsarbejde
Du vil blive en del af et anerkendende og rummeligt kollegialt og fagligt arbejdsfællesskab, hvor alle har en vigtig rolle, og har betydning for beboernes hverdag.
Vi arbejder med personcentreret omsorg, for på den måde at skabe mest mulig trivsel for beboerne samt udvikle os selv fagligt. Hver beboer er unik, og det kalder på forskellighed.
Når vi på Kærbo ansætter dig, så tror vi på dig og bruger tid på at introducere dig så du føler dig velkommen og kan varetage de opgaver, som er. Du vil i starten følge et tilrettelagt introduktionsprogram samt få tilbudt en mentorordning.
Lyder det her som lige noget for dig, så ser vi frem til at høre fra dig - du kan også aftale at kigge forbi til en kop kaffe og rundvisning på dejlige Kærbo.
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og inden for rammerne af lokal løndannelse.
Arbejdstiden udgør 37 timer ugentligt i et 5-2 rul og med arbejde hver anden weekend.
Vi ønsker stillingerne besat snarest muligt.
Vi indhenter straffeattest og reference i forbindelse med ansættelserne.
Mere information
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske Aneela Mushtaq Shah på 29 29 62 18 eller forstander Jannie Vestergaard på 51 26 85 11.
Søg via linket senest søndag den 16. november 2025
Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vores hverdag handler om mennesker. Se mere om vores hverdag på www.vores-hverdag.kk.dk.