To klubmedarbejdere til Fritidscenter Indre Nørrebro – Én på 10 timer ugentligt til fritidsklub og én på 35 timer ugentligt til ungeværk og opsøgende arbejde
Er du ok med aftenvagter/indgangsvagter, og kan du inspirere, begejstre og motivere unge igennem aktiviteter? Er du uddannet pædagog eller har anden relevant uddannelse/erfaring? Så læs videre herunder.
Fritidscenter Indre Nørrebro består af to matrikler – Kapelvej 32, som er fritids- og juniorklub og Gartnergade 15, som er UngeVærk samt værkstedshus med betalende voksenmedlemmer, som er indmeldt til aktiviteter på vores sy-, keramik-, smykke- og multiværksted. Derudover har vi et anneks, som bliver brugt til særligt tilrettelagte pædagogiske tiltag for udsatte unge, som skal understøttes ekstra i uddannelsesvalg, lektiehjælp, fritidsjobtilknytning og samtidig inkluderes i fælleshuset.
Demografien i lokalområdet afspejler stor diversitet, det samme gør medlemmer og brugere af huset.
Fritidscenter Indre Nørrebro har igennem de seneste år været gennem en større transformation i forhold til udvikling af UngeVærk, opbygning af juniorklub og tilpasning af voksenmedlemmer. Det har kaldt på en ændring både i forhold til den pædagogiske praksis samt indretningen. Vi er nu i gang med at fylde yderligere på med dyberegående faglige drøftelser.
Som medarbejder i Fritidscenter Indre Nørrebro skal du kunne planlægge, koordinere og gennemføre aktiviteter, der understøtter unges trivsel og læring. Du vil have en primær tilknytning til en aldersgruppe, men samtidig skal du kunne arbejde på tværs af afdelingerne. Vi kan tilbyde en fantastisk arbejdsplads med mulighed for at få indflydelse på de kommende aktiviteter og pædagogiske visioner.
Du vil få et udfordrende og spændende arbejde, hvor pædagogisk kvalitet og høj faglighed er nødvendigt. Du skal kunne indgå i samarbejde med eksterne aktører, fx skoler, socialforvaltning, ungdomsskolen, boligsociale helhedsplaner etc.
Vi forventer, at du har et positivt menneskesyn og en anerkendende og nærværende tilgang til de unge. Du skal kunne bevare overblikket i mange forskelligartede situationer, kunne bidrage med konstruktive løsninger, arbejde både selvstændigt og i et team og have en aktiv og ansvarsfuld tilgang til arbejdet. I en ’broget’ organisation, som Fritidscenter Indre Nørrebro er, er et stærkt arbejdsfællesskab, loyalitet og støtte blandt kolleger en forudsætning for at lykkes.
Erfaring med målgruppen og det fritidspædagogiske arbejde er en fordel, men ikke en forudsætning.
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse.
Tiltrædelse 1. august eller hurtigst muligt derefter. Stillingerne er på henholdvis på 10 og 35 timer ugentligt.
I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest samt referencer.
Vil du vide mere?
For mere information er du velkommen til at kontakte leder Christian Roikjer på 26 39 92 92, teamkoordinator Frank Nederby på 21 32 17 85 eller teamkoordinator Lars Patrik Leth på 42 94 95 18.
Har ovenstående vakt din interesse, så glæder vi os til at modtage din ansøgning, uddannelsesdokumentation samt CV.
Søg via linket senest tirsdag den 14. juli 2026
Ansættelsessamtaler afholdes i uge 30.