To fagligt dygtige pædagoger til den vigtigste opgave med de mindste københavnere i Børnegården Frederiksholm i Sydhavnen
Vil du sætte dine kompetencer i spil hos os, hvor du skal bruge din faglighed og nysgerrighed? Er du til faglig sparring, nærværende ledelse og tværfagligt samarbejde?
Så er du måske én af de nye pædagoger, vi søger til vores vuggestue.
Vi tror på, at vi sammen kan tænke os større og stærkere. Du bliver en del af et arbejdsfællesskab, som er præget af et tæt samarbejde, teamsamarbejde og sparring. Vi har faste rammer, arbejder struktureret med temaforløb og har teammøder hver uge.
Hos os prioriteres et tæt familiesamarbejde. Vi tilbyder hjemmebesøg, som er meget givende for både os, børnene og deres familier. Det er også en arbejdsopgave, du har mulighed for at blive en del af. Og hvis du interesserer dig for den sproglige udvikling, har vi også et sprognetværk i klyngen, som du kan træde ind i.
Vi har et stort fokus på sensitivitet i samspil og arbejder målrettet på at blive længere i relationen og samspillet med barnet. Vi gør meget ud af at spejle børnene i deres følelser og sætte ord på dem, samt skabe rum for nærvær og øjenkontakt i børnehøjde.
Vi leder efter dig der
- er uddannet pædagog
- står stærkt i din faglighed og kan gå foran. Du kan sagtens være nyuddannet, det vigtigste er, at du fagligt og pædagogisk står fast på børneperspektivet
- brænder for at gøre en forskel for de mindste, og for at arbejde med mangfoldige børnegrupper og familier
- bidrager til nærværet og kan møde og spejle børnenes følelser
- ikke er bange for at bede om hjælp. Vi forventer ikke, at du kan det hele fra starten, vi tror på, at vi løfter bedst sammen.
Hvad tilbyder vi?
Du får det vigtigste job i verden. Hos os skal du sætte din faglighed i spil, og du får rig mulighed for indflydelse og for at tegne den pædagogiske linje. Du vil opleve at få sparring fra både ledelsen og vores to pædagoger med ledelse. Vi sørger for, at du kommer godt og trygt fra start, for hos os får du en mentor, du kan sparre med.
Du har også mange muligheder for sparring og samarbejde med vores tværfaglige support, fx støttepædagoger og psykologer, som kommer regelmæssigt i huset. Vi har også andre særlige indsatser, hvor vi samarbejder med sundhedsplejen og bibliotekerne.
Om Børnegården Frederiksholm
Vi er en 0-6 års institution fordelt på fire vuggestuegrupper og fire børnehavegrupper. Vores hus ligger på en stille vej med gratis parkering, lige mellem Sjælør og Sydhavn Station. Vi er tæt på Vestre Kirkegård, Valbyparken og et stort dejligt parkområde med kastanjetræer, store grønne plæner, små søer med haletudser og en naturlegeplads med mulighed for at lave bål. Vi elsker at bruge vores nærområde, og tager gerne el-ladcyklen og vores zoo-kort med i hånden.
Løn- og ansættelsesforhold
Stillingen er på 37 timer om ugen og med start den 1. januar 2025 eller snarest muligt, vi venter gerne på den rigtige.
Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst. I København får du en bedre løn som uddannet pædagog end i de fleste kommuner. På www.kk.dk/paedagogloen kan du se, hvor meget du tjener som pædagog i Københavns Kommune.
Vi har som noget helt unikt mulighed for gratis parkering.
I forbindelse med ansættelsen indhenter vi referencer samt børne- og straffeattest.
Har vi fanget din interesse?
Så fortæller vi meget gerne mere om stillingen eller byder på en uformel rundvisning. Ring til pædagogisk leder Marlene Esmann på 23 36 14 64. Du kan også læse mere om Børnegården Frederiksholm på vores hjemmeside: Børnegården Frederiksholm.
Vi glæder os til at læse din ansøgning.
Søg via linket senest søndag den 30. november 2025