Tilkaldevikarer til Lynghuset botilbud for voksne med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser

Søg jobbet

Pleje
Pædagogik
Deltid - alt under 37 timer
Tidsbegrænset job (vikariater, projektstillinger mv.)

Har du hjertet på rette sted, og vil du være med til at gøre en forskel for mennesker med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser?

Vi søger engagerede og dygtige tilkaldevikarer (omsorgsmedhjælpere) til både dag, aften og weekendarbejde. Vi søger til alle vagtlag, men lige nu er vi især på udkig efter vikarer, som kan møde i morgenvagt i hverdagene. Der vil også være mulighed for at søge som vågen natmedarbejder.

Arbejdstiden ligger typisk i tidsrummene 06.45-15.00 og 14.45-23.00 i både hverdage og weekender.

Er du som menneske stabil, nærværende og har en positiv tilgang til både beboere og dine kollegaer? Og har du hjertet på rette sted, og trives med, at plejeopgaver er en del af hverdagen, så glæder vi os til at høre fra dig.

Vi har hjertet med, når vi går på arbejde i Borgercenter Handicap - Video.kk.dk

Et botilbud med plads til mange aktiviteter og gode oplevelser
Lynghuset er et botilbud for 29 skønne mennesker med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser. For os er det centralt, at borgerne lever et meningsfuldt og givende liv, og at de hver dag får den stimuli og fysiske aktivitet, som de har behov for.

I Lynghuset nyder både vi og beboerne godt af vores mange faciliteter, som giver mulighed for mange typer aktiviteter og gode oplevelser. Vi har bl.a. et lækkert snoezelrum, sansevogne, sansestol, massagestol og adgang til fysioterapi. Udendørs har vi et orangeri og et hyggeligt gårdmiljø med bl.a. bålplads, som vi ofte bruger til hyggelige fællesarrangementer. Derudover har vi alle nødvendige hjælpemidler såsom loftlift, badebåre, lejringspuder og vend-let-systemer.

Som vores nye kollega får du

  • opgaver, der udfordrer og udvikler dig
  • en arbejdsplads, hvor der er plads til fleksibilitet og mangfoldighed
  • en arbejdsplads med fokus på trivsel
  • god oplæring

Dine opgaver er

  • plejeopgaver
  • pædagogiske opgaver
  • praktiske opgaver som at hjælpe borgerne med tøjvask, oprydning, lettere rengøring m.m.
  • medicinadministration
  • skriftlig dokumentation i vores dokumentationssystem

Derudover 

  • trives du i et miljø, hvor ikke to dage er ens, og hvor en tydelig og målrettet kommunikation er en del af den pædagogiske praksis
  • har du gode it-kundskaber og kan udtrykke dig godt i tale og på skrift samt forstår vigtigheden af dokumentation
  • har du respekt for beboernes selv- og medbestemmelse
  • følger du de strukturer, der er for borgerne og dokumenterer dine observationer omkring borgerne og derved bidrager til deres udvikling
  • kan du arbejde selvstændigt og struktureret

Ansættelsesvilkår  
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Vi indhenter straffeattest og reference ved ansættelser i Københavns Kommune.

Yderligere oplysninger
Har du yderligere spørgsmål vedrørende stillingerne, kan du kontakte Rikke S. Jørgensen på 2381 0875, eller Selena Forchhammer på 2153 1685 i tidsrummet 09.00-15.00.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV.

Søg via linket senest søndag den 5. maj 2024
Vi holder løbende samtaler.