Tilkaldevikarer til Botilbuddet Viben

Søg jobbet

Pleje og sundhed
Deltid - alt under 37 timer
Tidsbegrænset job (vikariater, projektstillinger mv.)

Motiveres du af at gøre en forskel for borgere med erhvervet hjerneskade? Og vil du være en del af en organisation i spændende udvikling?

Vi søger engagerede og dygtige tilkaldevikarer til dagvagter. Arbejdstiderne vil typisk ligge i tidsrummet kl. 07.00-15.00.

Hvem er vi?
Viben er en del af Borgercenter Handicap under Socialforvaltningen i Københavns Kommune. Vi er et botilbud for voksne borgere med erhvervet hjerneskade. Vi har 35 boliger fordelt på fire etager, og vi er placeret i København Nordvest, tæt ved park, station og byliv. Vi har et dagtilbud med et lækkert gårdmiljø, sansegynge og bålplads.

Om os                                                                                                                     
På Viben arbejder vi målrettet med at skabe et hjem for beboerne, så de kan trives bedst muligt. Dette indebærer, at vi støtter borgerne i at opnå en høj livskvalitet med fokus på etik og inddragelse i eget liv.
Vi vægter faglig refleksion, kollegial og ledelsesmæssig sparring og vores omgangstone er respektfuld og anerkendende.

Se en kort video om Viben 

Som ny kollega på Viben får du

  • opgaver, der udfordrer og udvikler dig
  • plads til fleksibilitet og mangfoldighed
  • fokus på trivsel
  • god oplæring/introforløb
  • gode kolleger

Dine opgaver

  • plejeopgaver
  • pædagogiske opgaver (typisk relationsarbejde)
  • praktiske opgaver som at hjælpe borgerne med tøjvask, oprydning, lettere rengøring etc.
  • dokumentere skriftligt i vores dokumentationssystem Domus
  • medicinadministration/udlevering – du vil blive oplært i dette

Vi søger dig, som

  • kan træde til ved sygdom og ferier, særligt i dagvagter (aften og nattevagter kan forekomme en gang imellem, hvis det har interesse)
  • trives i et miljø, hvor ikke to dage er ens, og hvor en tydelig og professionel kommunikation er en del af praksissen
  • har gode it-kundskaber og kan udtrykke dig godt i tale og på skrift og forstår vigtigheden af dokumentation
  • har respekt for borgernes selv- og medbestemmelse
  • kan arbejde selvstændigt og struktureret

Ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst. Vi indhenter straffeattest i forbindelse med ansættelsen. Husk at vedhæfte dit cv sammen med din ansøgning.

Praktisk information  
Har du yderligere spørgsmål vedrørende stillingen, kan du kontakte afdelingsleder, Monika N. Sommer på 24 77 08 56, Pernille Fabricius på 21 58 19 92 eller Stephan Veislinger på 21 58 96 12.

Søg via linket senest fredag den 30. maj 2025