Tilkaldevikarer til bo- og dagtilbuddet Musvågevej – et botilbud for voksne borgere med autisme og udviklingshæmning
Søg jobbet
Motiveres du af at gøre en forskel for mennesker?
Vi søger engagerede og dygtige tilkaldevikarer til dag-, aften og nattevagter og weekendarbejde.
Arbejdstiden ligger typisk i følgende tidsrum på hverdage og weekender
- Dagvagter kl. 7.00-15.00 enten på dagtilbud eller botilbud
- Aftenvagter kl. 14.30-22.00 eller 23.00
- Nattevagter ca. 22.45-7.00
Hvem er vi?
Musvågevej er et bo- og dagtilbud for voksne med udviklingshæmning, multiple funktionsnedsættelser og diagnoser indenfor autismespektret. På Musvågevej bor i alt 50 mennesker med nedsat funktionsevne, seks-otte borgere på hver afdeling. Vi er 150 medarbejdere, som hver dag arbejder for at skabe en tryg og indholdsrig hverdag med udgangspunkt i borgernes ønsker for et godt liv og et godt samarbejde med de pårørende.
Vi har en bred vifte af faglighed, og dine kommende kolleger er bl.a. sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, pædagoger, omsorgsmedhjælpere, ergoterapeuter og fysioterapeuter – og nu har vi brug for dig i natteamet.
Borgerne på Musvågevej
En del af borgerne har, qua deres multiple funktionsnedsættelser, bl.a. behov for differentierede nære relationstilgange, idet det bedst muligt favner de forskellige borgere. Nogle borgere har udover sundhedsfaglig bistand også brug for omfattende personlig hjælp. Du skal som personale kunne se værdien af den unikke relationsdannelse, der skabes i disse situationer. Vi har en del sundhedsfaglige plejeopgaver, som skal løftes, dog skal disse varetages med pædagogiske refleksioner in mente forstået på den måde, at det hele har en sammenhæng.
Vi vægter faglig refleksion, kollegial og ledelsesmæssig sparring, og vores omgangstone er respektfuld og anerkendende.
Som vores nye kollega får du
- opgaver, der udvikler dig
- en arbejdsplads, hvor der er plads til fleksibilitet og mangfoldighed
- en arbejdsplads med fokus på godt tværfagligt kollegaskab og trivsel
- god intro og oplæring.
Dine opgaver vil fokusere på
- plejeopgaver
- pædagogiske opgaver
- praktiske opgaver som at hjælpe borgerne med tøjvask, oprydning, lettere rengøring m.m.
- medicinudlevering – du bliver grundigt oplært i den sundhedsfaglige opgave
- skriftligt dokumentation i vores dokumentationssystem.
Om dig
- har du erfaring inden for området eller tilsvarende områder, er det en stor fordel, men ikke et krav
- trives i et miljø, hvor ikke to dage er ens, og hvor en tydelig og målrettet kommunikation er en del af den pædagogiske praksis
- har gode IT-kundskaber og kan udtrykke dig godt i tale og på skrift og forstår vigtigheden af dokumentation
- har respekt for borgernes selv- og medbestemmelse
- kan arbejde selvstændigt og struktureret.
Ansættelsesvilkår
Du bliver ansat som tilkaldevikar med opstart snarest muligt.
I forbindelse med ansættelsen indhenter vi straffeattest og referencer.
Mere information
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Mette Jensen på 20 53 23 08, på hverdage mellem kl. 9-15.00.
Søg via linket senest søndag den 1. marts 2026
Vi holder løbende samtaler.