Tilkaldevikarer (pædagogmedhjælpere) med erfaring fra børneinstitution til Det Lille Univers
Vi er en populær vuggestue blandt forældre, fordi vi er stærke på relationsarbejdet og samspillet med børn. Derfor er vi det naturlige valg hos børnefamilier i nærområdet. Hvis du synes, det lyder spændende, så kom og bliv en del af vores fagligt kompetente, iderige og varme arbejdsfællesskab.
Vores børnesyn tager udgangspunkt i, at alle børn har rettigheder, skal ses og høres, og at alle børn har kompetencer og er nysgerrige. Vi arbejder med at udvikle børnenes personlige og sociale kompetencer gennem leg og i en vekselvirkning mellem fællesprojekter og aktiviteter på stuerne. Vi prioriterer et godt børneliv, hvor børn i trygge rammer kan udforske verden.
Lidt om dig
Vi forventer, at du
- har erfaring fra tidligere ansættelse indenfor institutionsverden
- er glad for børn i alderen 0-3 år
- har en positiv energi
- er villig til at blive oplært af vores dygtige medarbejdere
- er vant til at begå dig på arbejdsmarkedet og har en god arbejdsmoral
- er mødestabil
- formår at møde børnene ligeværdigt
- har kontakt til dit indre legebarn
- kan lide at være ude i al slags vejr
Vi søger udelukkende vikarer med erfaring fra institutionslivet.
Hos os
- har vi stor respekt for, hvad det vil sige at starte nyt job og vi gør meget ud af at sætte dig godt ind i opgaverne og rutinerne
- vægter vi at have en munter og sober tone – også når vi er uenige
- prioriterer vi den fælles refleksion og det tætte samarbejde højt – vi tror på, at vi kun kan gøre vores arbejde rigtig godt, hvis vi sammen reflekterer over vores praksis
- har vi en leder, som er nysgerrig, nærværende, som yder faglig sparring/opbakning samt holder løbende trivselssamtaler med os
- har vi en meget engageret forældregruppe, der deltager aktivt i vores forældrearrangementer og interesserer sig meget for deres børns hverdag
- har vi et fantastisk team i køkkenet, som dagligt sørger for, at vi alle får serveret lækker mad
Det Lille Univers – tæt på kultur og natur
Det Lille Univers er en integreret institution under Stjernehimlen, og vi bor på Nordre Digevej 2. Vi har seks vuggestuegrupper og vores vidunderlige baghave er Amagerfælled. En kort gåtur og madpakkerne kan spises på bondegården ved Urbanplanen, og DR’s koncertsal ligger et stenkast væk, og her er der ofte gratis koncerter for børn. Du kan læse mere om os her.
Ansættelsesvilkår
Stillingerne som tilkaldevikar er med tiltrædelse snarest muligt. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.
Mere information
Hvis du har spørgsmål til stillingerne, er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder Iben Sun Miené på 20 29 52 13.
Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og evt. uddannelsesbevis.
Søg via linket senest mandag den 15. september 2025
Vi holder samtaler løbende.