Tilbudsleder til Aktivitetscentret Sundholm
Vil du lede et dagtilbud for nogle af byens mest udsatte borgere?
Er du en erfaren leder med sans for struktur, faglig kvalitet og et godt arbejdsmiljø?
Trives du i omstillingsprocesser, og kan du få følgeskab?
Så er denne stilling noget for dig.
Om Aktivitetscentret Sundholm
Aktivitetscentret Sundholm er et dagtilbud efter serviceloven § 79. Vi tilbyder beskæftigelse og aktivitet til brugerne af Sundholms botilbud og terræn.
Vi tilbyder arbejdsfællesskab til 30 brugere med komplekse problemstillinger, herunder aktivt forbrug af rusmidler, følgeskader deraf samt fysiske og psykiske udfordringer. Brugerne får omfattende socialfaglig støtte til at skabe sammenhæng og stabilitet i deres liv – periodevis og eller varigt.
Vores mål er at skabe en tryg hverdag med fokus på brugernes ressourcer og ønsker til hverdagsaktivitet. Vi tilstræber altid et lavt konfliktniveau og brugernes trivsel.
Vi er et team på 15 engagerede medarbejdere med tværfaglig baggrund. Vi driver forskellige aktivitets- og beskæftigelses muligheder såsom tøj- og vaskericafé, cykel- og træværksted, drift af Sundholms grønne udearealer og byhave.
Vi udbyder jobs under socialt frikort.
Vi arbejder tæt sammen med interne samarbejdspartnere på botilbuddene på Sundholm.
Tilbuddet er forankret i 'Herberger og Sundholm' under Center for Midlertidige og Selvstændige Boformer. Du bliver en del af en stor ledergruppe i området, der består af tilbudsledere og områdechef Bettina Bach, som du vil referere til. I Center for Midlertidige og Selvstændige Boformer arbejder vi på at realisere borgerens vej mod et selvstændigt liv ud fra borgerens kompetencer og muligheder ved hjælp af principperne for recovery og rehabilitering.
Jobbet som tilbudsleder
Som tilbudsleder på aktivitetscentret vil dine primære ansvarsområder være at
- lede, udvikle og drive den faglig kerneopgave med fokus på borgernes recovery og rehabilitering
- sikre økonomisk ansvarlighed og stabil drift
- sikre en systematisk opgaveudførsel med fokus på kerneopgaven så både medarbejdere og brugere kender formål, indhold og succeskriterier
- vise retningen i praksis og instruere heri, hvis det er nødvendigt – du inspirerer til og understøtter refleksion og dialog om den faglige praksis
- sikre sikkerhed- og konflikthåndtering i det daglige arbejde
Din profil
For at lykkes i rollen som tilbudsleder forventer vi, at du
- har dokumenteret ledelseserfaring og vægter ordentlighed og gennemsigtighed i din ledelsesstil
- har erfaring med organisationsudvikling og trives i opgaven som forandringsagent
- har kendskab til kulturforandringsprocesser
- har erfaring med borgergruppen på socialområdet, har relevant socialfaglig baggrund og kan sikre et stærkt socialfagligt tilbud til brugerne
- kan vise retningen i praksis og instruere heri, hvis det er nødvendigt – inspirerer til og understøtter refleksion og dialog om den faglige praksis
- har solid erfaring med økonomistyring og er fortrolig med de mere administrative opgaver (som du også får opbakning til)
- er en struktureret leder, der kan sikre høj faglig kvalitet og et godt arbejdsmiljø
- kan skabe sammenhæng og følgeskab i et tværfagligt miljø
- trives i en rolle med mange samarbejdsflader, er god til at skabe kontakter
- ser muligheder hos den enkelte medarbejder
Vi tilbyder
- mulighed for at gøre en forskel og aktivere nogle af byens mest udsatte borgere
- en engageret og tværfaglig personalegruppe, der trives i en organisation, der holder fokus på kerneopgaven og borgerne
- tæt samarbejde med en erfaren afdelingsleder indenfor den driftsnære opgave
- et tilbud i intern organisatorisk udvikling med blik for nye brugeropgaver, ny intern struktur og muligheder på Sundholm
- faglig sparring og samarbejde med erfarne ledelseskolleger og fagkonsulenter i centret
- support og støtte fra kolleger, leder, faglige stabe, økonomi og HR
- en spændende stilling med rig mulighed for faglig og personlig udvikling
Løn- og ansættelsesvilkår
Der er tale om en fuldtidsstilling uden øvre arbejdstid med tiltrædelse den 1. oktober 2025. Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst. Vi indhenter straffeattest og referencer inden ansættelse.
Vil du vide mere?
Læs mere om os på vores hjemmeside. Du er også velkommen til at kontakte områdechef Bettina Bach på 21 56 98 51 for yderligere information om stillingen (undtagen i uge 28, 29 og 30).
Søg via linket senest søndag den 17. august 2025
Vi gennemfører samtaler i perioden 21.-27. august. Der vil indgå personlighedstest mellem 1. og 2. samtale.