Tekniske og servicemindede gårdmænd m/k til Børne- og Ungdomsforvaltningens teknik- og ejendomsservice

Søg jobbet

Drift og service
Fuldtid
Fastansættelse

Har du interesse og kompetencer indenfor ejendomsdrift herunder drift af tekniske anlæg og arealpleje?  
Så er det måske dig, vi leder efter.

Børne- og Ungdomsforvaltningens (BUF) teknik- og ejendomsservice søger to nye medarbejdere med teknisk flair og gerne kendskab til ABA og CTS. Vi forventer, at du er fleksibel, samarbejdsvillig og imødekommende med masser af gåpåmod og interesse for arealpleje og drift af bygninger. 

BUF teknik- og ejendomsservice består af ca. 200 gårdmænd fordelt på seks teams. Derudover har vi et håndværkerteam, der består af malere og tømrere samt et administrativt team. Vi servicerer botilbud, vuggestuer, børnehaver, fritidshjem og skoler – i alt ca. 400 adresser.  

Hvert team har en teamleder, som i samarbejde med gårdmændene sikrer en optimal og effektiv opgaveløsning til glæde for byens børn.  

Om jobbet  
Dine opgaver vil bestå af at føre tilsyn med bygninger, drifte tekniske anlæg og udføre mindre håndværksmæssige reparationer. Derudover udfører vi helårlig renholdelse og vedligehold af grønne områder og øvrige udearealer, herunder fejning, græsslåning, hækklipning samt snerydning og glatførebekæmpelse på matriklerne.  

Om dig    
Det er vigtigt for os, at du er løsningsorienteret og en teamplayer. Vi forestiller os derudover, at du  

  • har kendskab til og interesse for drift af tekniske anlæg herunder fx ABA, CTS og lignende 
  • har grundlæggende IT-færdigheder ifm. brug af smartphone og pc 
  • er god til at planlægge og koordinere store og små opgaver   
  • kan bevare overblik og ro i en travl hverdag med mange bolde i luften   
  • er udadvendt og har nemt ved at samarbejde   
  • er fleksibel, serviceminded og proaktiv  
  • er tålmodig og trives blandt børn  
  • er en frisk og positiv person   
  • trives i et hektisk miljø   
  • er god til og har interesse i kundepleje 

Det er en fordel, hvis du har erfaringer med tekniske anlæg, har en håndværksmæssig baggrund og/eller har erfaring fra en lignende stilling.  

Vi tilbyder  
Vi har en høj faglighed og en spændende og relevant kerneopgave. Vi har en høj grad af tillid og uddelegering til den enkelte medarbejder, som selv sætter sit præg på jobbet og selvstændigt kan udforme løsninger. Du får mulighed for at blive en del af et fagligt stærkt og samtidig uformelt arbejdsmiljø med mange kolleger og en nærværende ledelse.  

Du vil få udleveret arbejdstøj og sikkerhedssko. Det er et krav, at du kan stille cykel til rådighed. Du tildeles godtgørelse for brug af egen cykel.  

Ansættelsesvilkår 
Du ansættes som specialarbejder i Københavns Kommune med tiltrædelse snarest muligt. I vores skoleteam er der skiftende mødetider sådan, at du møder mandag-torsdag kl. 06-14.00 (fredag kl. 06-13.30) i den ene uge og mandag-torsdag kl. 09-17.00 (fredag kl. 09-16.30) i den anden uge. I vores institutionsteam er mødetiden mandag-torsdag kl. 06-14.00 (fredag kl. 06-13.30). Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. I forbindelse med ansættelserne indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.

Vil du vide mere? 
Du kan få yderligere oplysninger om stillingerne hos teamleder Anne Bouet på 21 21 73 83 (skoleteam) eller teamleder Mathias Ramskov på 30 45 39 21 (institutionsteam). 

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.

Søg via linket senest fredag den 21. november 2025