Tekniske fuldtidsmedarbejdere til tilstandsvurderinger i enheden Bæredygtighed og Ejendomsdata (projektansættelser)

Søg jobbet

Sagsbehandling
Politik og administration
IT og digitalisering
Fuldtid
Tidsbegrænset job (vikariater, projektstillinger mv.)

Vil du udvikle din faglige kunnen inden for tilstandsvurderinger? Vil du være med til at udforme et nyt team i Københavns Kommune – med høj grad af selvstændighed i opgaveløsningen?

Københavns Ejendomme (KEJD) skal etablere tilstandsvurdering i kommunens ejendomsportefølje. Der skal derfor etableres et nyt team, der vil have til opgave at sikre tilstandsvurderinger af ejendomsporteføljen frem til 2027.

Som teknisk medarbejder inden for tilstandsvurderinger vil arbejdet bestå i at

  • tilstandsvurdere Københavns Kommunes ejendomsportefølje – ejendommene er fordelt på Sjælland med primær opgave i København og hovedstadsområdet
  • sikre opfølgning og registrering af tilstandsvurderingen i tæt samarbejde med koordinator
  • være bindeled mellem vedligeholdelsesindsatsen i Københavns Kommune og ejendomsporteføljen

Om dig
Som teknisk medarbejder eller studerende med forståelse for byggeteknik vil du have fokus på at vurdere vores ejendommes tilstand baseret på en fastlagt tilgang.

Du vil blive grundigt undervist i tilgangen ved opstart.

Det er ikke et krav, at man har tidligere erfaring eller uddannelse, men det anses som en fordel.

Vi ser derfor gerne, at du har

  • nysgerrighed for bygninger og byggeteknik.
  • faglig interesse for vedligeholdelsesindsatsen og ejendomsporteføljen i Københavns Kommune

Kørekort kan være en fordel i rollen, men er er ikke et krav. Rejsetid uden for København er forventet i rollen. Transporttid fra Borups Alle 177 indregnes i normal arbejdstid.

Vi forventer, at du

  • struktureret og engageret i dit arbejde
  • har gode kommunikations- og samarbejdsevner
  • er glad for gentagne og faste opgaver
  • er helhedsorienteret
  • er komfortabel med en arbejdsdag, hvor opgaverne er de samme på tværs af en bred portefølje af forskelligartede ejendomme
  • udviser selvstændighed i løsning af opgaven

Københavns Ejendomme har base på Borups Allé 177, lige ved Fuglebakken Station. Du vil blive en del af et nystartet team, der har til opgave at løfte udarbejdelsen af en baseline for tilstandsvurderinger frem til den 1. januar 2027.

Vi er en arbejdsplads med højt til loftet og et tværfagligt miljø, hvor du vil arbejde sammen med kolleger med forskellige uddannelsesbaggrunde, såsom ingeniører, arkitekter, bygningskonstruktører, TekSam-specialister og geografer. Dette skaber et spændende og fagligt stærkt miljø med gode muligheder for tværfagligt samarbejde.

Vi tilbyder dig

  • gode udviklingsmuligheder, både fagligt og personligt
  • mulighed for fleksibel tilrettelæggelse af arbejdet og en god balance mellem arbejds- og privatliv
  • en høj grad af selvstændighed i jobbet
  • dygtige og hjælpsomme kolleger, der støtter hinanden i en travl hverdag
  • en uformel og humørfyldt omgangstone, hvor vi værner om et stærkt socialt fællesskab og interesserer os for hinandens trivsel
  • sociale arrangementer, som styrker sammenholdet både i enheden og i vores center.

Tilstandsvurderinger bliver en del af Team Ejendomsdata, som er en del af stabscentret ’Styring og Ledelse’ i Københavns Ejendomme, som hører under Økonomiforvaltningen

Ansættelsesvilkår 
Der er tale om fire stillinger i form af projektansættelser med forventet start den 1. november 2025 og afslutning den 31. december 2026.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og inden for rammerne af lokal løndannelse.  
Som udgangspunkt udgår arbejdstiden 37 timer ugentligt inklusive frokost.

Mere information  
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte teamkoordinator Morten Arnoldus på 40 43 95 97.

Søg via linket senest fredag den 26. september 2025
Vi indkalder løbende til samtaler.

Københavns Ejendomme
Københavns Ejendomme har ansvaret for Københavns Kommunes ejendomsportefølje. Vores ca. 1.800 medarbejdere arbejder hver dag for en serviceorienteret ejendomsadministration og vedligeholdelse af kommunens mere end 2,6 mio. m2. Gennem effektiv ejendomsservice, drift og vedligehold frigør vi ressourcer til, at vores 58.000 kolleger i Københavns Kommune kan skabe en bedre hverdag for københavnerne. Alt det gør vi ud fra bedste aktuel viden og i tæt samspil med kunder, leverandører og samarbejdspartnere ud fra devisen: Det skal være nemt, effektivt og bæredygtigt. Du kan læse mere om os på www.kobenhavnsejendomme.kk.dk