Teknisk servicemedarbejder til Neurorehabilitering – Kbh
Brænder du for et alsidigt job som håndværker eller ejendomsservicetekniker med fokus på drifts- og vedligeholdelsesopgaver af bygninger?
Så har du nu chancen for at blive en del af holdet på Neurorehabilitering – Kbh, hvor vi søger en alsidig håndværker, ejendomsservicetekniker eller lignende, der har fokus på traditionelle drifts- og vedligeholdelsesopgaver af vores bygninger.
Dine opgaver vil blandt andet være
- varetage daglige driftsopgaver fx. lægge depotvarer, linned og uniformer på hylder
- vedligehold af bygninger, anlæg og inventar
- udskiftning af og tilsyn med belysning
- opsætning og flytning af inventar
- forefaldende driftsopgaver
- affaldshåndtering
- syn af borgerstuer
- rengøring af gulve og støvsygning af trapper
- kontakt til eksterne samarbejdspartnere
- Vedligeholdelse af grønnearealer
Vi forventer, at du
- har relevant håndværksmæssig uddannelse og/eller uddannet ejendomsservicetekniker
- har erfaring med bygningsdrift og vedligeholdelse, teknisk snilde og ordenssans
- har gode it-færdigheder og kan arbejde i MS Office-pakken på brugerniveau
- er i stand til at arbejde selvstændigt og indgå i et tværfagligt samarbejde
- er engageret og fleksibel i det daglige arbejde
- har en god fysik
- kan håndtere en hverdag, hvor opgaver kommer flere steder fra
- er struktureret og forstår at prioritere dine opgaver
- er god til at kommunikere med kollegaer og andre samarbejdspartnere
Vi tilbyder
- en spændende stilling med fokus på omboarding i den første tid
- en arbejdsplads med mange nye tiltag med henblik på at skabe de bedste mulige tilbud for borgere og pårørende
- inspirerende og bredt arbejdsfælleskab på tværs af afdelingerne
- et arbejdsmiljø med fokus på vidensdeling, faglig sparring og tværfagligt samarbejde, hvor der lægges vægt på selvstændighed, ansvarlighed, respekt og kollegialt samvær
- gode og indbydende faciliteter for borgere og medarbejdere
- deltager i relevante kompetenceudvikling
Om Neurorehabilitering – Kbh
Neurorehabilitering – Kbh er for københavnere, som har fået en hjerneskade og har brug for rehabilitering og genoptræning på specialiseret og avanceret niveau.
Vi har fokus på borgernes og de pårørendes aktive medvirken i forløbet og i udviklingen af den tværfaglige indsats med sigte på rehabilitering af fysiske, kognitive, sproglige og sociale funktioner. Borgerne skal opleve, at de er centrum i eget forløb, så de kan bevare håb og tryghed på vej til en ny livssituation sammen med deres pårørende.
Neurorehabilitering – Kbh prioriterer et højt fagligt uddannelsesmiljø og arbejder på at fremme udvikling af og forskning i rehabilitering efter en erhvervet hjerneskade sammen med relevante forsknings- og uddannelsesinstitutioner. Det er med til at gøre os til et nationalt førende, kommunalt rehabiliteringstilbud på hjerneskadeområdet.
Vi er ca. 200 medarbejdere og ledere med forskellig faglig baggrund. Vi er en del af Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune
Vil du vide mere om Neurorehabilitering - Kbh?
Du kan læse mere om tilbud til borgere med erhvervet hjerneskade i Københavns Kommune her.
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er en fastansættelse på gennemsnitlig 37 timer om ugen. Der kan forekomme vagter på helligdage. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi straffeattest og referencer. Neurorehabilitering - Kbh, er røgfri og nikotinfri arbejdsplads.
Mere information
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Anne Lambert Friis på 29 33 57 09.
Sammen med din ansøgning beder vi dig uploade dit CV og uddannelsesbevis.
Søg via linket senest søndag den 15. februar 2026
Vi indkalder til samtaler løbende.
Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vores hverdag handler om mennesker. Se mere om vores hverdag på www.vores-hverdag.kk.dk.