Teknisk designer til Trafikenheden
Vi søger en struktureret og kvalitetsbevidst teknisk designer, der skal bidrage til dokumentation af trafiksignalanlæg og gadebelysning. Vi har ansvaret for at drive og udvikle Københavns godt 450 trafiksignaler og 50.000 gadelamper. Vil du arbejde med teknisk dokumentation, præcise tegninger og vigtig infrastruktur i byrummet? Så er du måske vores nye tekniske designer.
Om jobbet
Som teknisk designer bliver du en central del af arbejdet med at udarbejde, opdatere og kvalitetssikre teknisk dokumentation. Du kommer til at arbejde med både eksisterende anlæg og nye projekter inden for trafiksignaler og gadebelysning.
Dine opgaver vil blandt andet være at
- Udarbejde og opdatere tekniske tegninger, planer og anlægsdokumentation
- Vedligeholde data og tegningsmateriale i CAD- og GIS-systemer
- Indarbejde ændringer fra projektering, udførelse og opmåling
- Mindre projekteringsopgaver, hvor projektdokumentation tegnes op fra skitser eller tegnes op fra bunden
- Kontrollere, at dokumentationen er korrekt, ensartet og opdateret
- Bidrage til udvikling af standarder, skabeloner og arbejdsgange for teknisk dokumentation
- Arkivere og strukturere dokumentation, så den er let tilgængelig for drift og vedligeholdelse
Din profil
Vi forestiller os, at du er uddannet teknisk designer, teknisk assistent eller har en anden relevant teknisk baggrund og har min. fem års relevant erfaring.
Vi lægger vægt på, at du
- Har erfaring med eller interesse for teknisk dokumentation og infrastruktur
- Har gode kompetencer inden for CAD, gerne AutoCAD
- Gerne har erfaring med GIS, ledningsregistrering eller dokumenthåndteringssystemer
- Kan læse og forstå tekniske tegninger, diagrammer og projektmateriale
- Arbejder systematisk, præcist og har øje for detaljer
- Kan håndtere flere opgaver og bevare overblikket
- Er god til at samarbejde med forskellige faggrupper
- Kommunikerer tydeligt på dansk, både mundtligt og skriftligt
Din arbejdsplads – Trafiktårnet og Islands Brygge 37
Du får din daglige gang i Trafiktårnet i København samt på Islands Brygge 37 – ca. 50-50. Du bliver i første omgang en del af Team Trafiksignal, -information og ITS, og her får du tæt sparring med engagerede kolleger.
Ansættelsesvilkår
Som ansat i Københavns Kommune får du gode muligheder for balance mellem arbejdsliv og privatliv med en gennemsnitlig 37-timers arbejdsuge inkl. frokostpause. Der er mulighed for deltid ned til 32 timer om ugen.
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes efter gældende overenskomst og forhandles ud fra dine kvalifikationer.
Stillingen ønskes besat snarest muligt
Mere information
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte enhedschef Christina Mose på 51 46 98 63.
Læs mere om Københavns Kommune og Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen.
Søg via linket senest søndag den 2. august 2026
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 32.
Om Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen
Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen varetager myndighedsopgaver og servicerer borgere og erhvervsliv blandt andet inden for miljøområdet, lokalplanlægning, byfornyelse, byggesagsbehandling og trafikområdet. Desuden er det Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen, der står for renholdelse, vedligeholdelse og udvikling af byens veje og parker samt foretager parkeringskontrol. Vi beskæftiger ca. 2.700 medarbejdere og administrerer et bruttobudget på knap 4,8 mia. kr.