Tekniker til Københavns Ejendomme med mod på kompetenceudvikling inden for svømmebadsteknik

Søg jobbet

Drift og service
Fuldtid
Fastansættelse

Er du elektriker, VVS’er eller har kendskab til ventilation og formår at sætte kunden i centrum?

Så kan du blive vores nye svømmebadstekniker.

Din daglige arbejdsplads vil – med udgangspunkt i Kødbyens Maskincentral (Ingerslevsgade 56, 1705 København V) – være rundt på kommunens 20 svømmebade, hvor vi står for den daglige drift, service og vedligehold af de tekniske anlæg.

Du bliver en del af et team på ti svømmebadsteknikere (otte teknikere og to koordinatorer, som er en del af driften). Vores primære opgave er at udøve god service over for vores kunder (som er de øvrige forvaltninger) og brugerne, så vi sikrer en god og sundhedsmæssig sikker badeoplevelse for de ca. 1.6 millioner årligt besøgende.

Vi forventer, at du

  • er uddannet elektriker, VVS-installationstekniker, ventilationstekniker eller lignende
  • har erfaring inden for fejlfinding, drift og vedligehold af tekniske installationer
  • kender lidt til CTS og har et godt kendskab til betjening af PC
  • har kendskab til ventilationsanlæg
  • er ansvarsbevidst og kan arbejde selvstændigt og i teams
  • indgår i teamets rådighedsvagt
  • har kørekort til kategori B, evt. BE

Det er ikke en forudsætning, at du har erfaring med vandbehandling og svømmebadsteknik. Det er et specialiseret fagområde, så der vil være en omfattende uddannelse og oplæring.

Herudover forudsættes det, at du

  • er villig til at lære nyt og indgå i et oplæringsforløb indenfor vandbehandling og svømmehalsventilation
  • er fleksibel og god til at samarbejde
  • kan bevare overblikket, også i pressede situationer
  • har humoristisk sans
  • har evne for og vilje til at yde en god service
  • deltager aktivt i miljø- og energirigtige tiltag

Vi tilbyder

  • et spændende, afvekslende og udfordrende job
  • højt fagligt niveau og gode udviklingsmuligheder
  • arbejde i et godt og velfungerende team
  • uddannelse, herunder kursusforløb samt sidemandsoplæring
  • tjenestebil og arbejdstøj
  • mulighed for at sætte dit præg på din egen dagligdag

Arbejdstiden ligger mandag-torsdag kl. 06.00-14.00, fredag kl. 07.00-12.00, og frokostpause indgår i arbejdstiden.

Københavns Ejendomme
Københavns Kommunes ejendomsportefølje er blandt de største i Danmark. Det stiller høje krav til vores samarbejdsevner, når vi dagligt skal levere helhedsorienterede og værdiskabende løsninger indenfor ejendomsdrift og administration til alle vores kunder. Derfor er kundeservice, samarbejde og effektiv ejendomsdrift nøgleordene i alt, hvad vi foretager os. Det er sådan, vi kan opnå de mest optimale resultater til gavn for vores kunder.

Ansættelsesvilkår 
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og inden for rammerne af lokal løndannelse.  
Arbejdstiden udgør 37 timer ugentligt. 
Du ansættes i Kultur-, Fritids- og Borgerserviceforvaltningen, Københavns Ejendomme, Center for Vedligehold, Energi og Teknik (VET) og vil referere til koordinatorerne for området.
Vi ønsker stillingen besat snarest muligt. 
I forbindelse med ansættelsen indhenter vi referencer. 

Mere information  
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte koordinatorerne Joern Westermann Timm på 20 49 19 73 eller Stig Jensen på 51 66 73 81.

Søg via linket senest søndag den 15. marts 2026
Vi afholder løbende ansættelsessamtaler.

Københavns Ejendomme 
Københavns Ejendomme har ansvaret for Københavns Kommunes ejendomsportefølje. Vores ca. 1.800 medarbejdere arbejder hver dag for en serviceorienteret ejendomsadministration og vedligeholdelse af kommunens mere end 2,6 mio. m2. Gennem effektiv ejendomsservice, drift og vedligehold frigør vi ressourcer til, at vores 58.000 kolleger i Københavns Kommune kan skabe en bedre hverdag for københavnerne. Alt det gør vi ud fra bedste aktuel viden og i tæt samspil med kunder, leverandører og samarbejdspartnere ud fra devisen: Det skal være nemt, effektivt og bæredygtigt. Du kan læse mere om os på www.kobenhavnsejendomme.kk.dk.