Teamleder til Ungeliv i Din Sociale Indgang, Børn Valby-Vesterbro-Kgs. Enghave

Søg jobbet

Ledelse
Fuldtid
Fastansættelse

Har du lyst til at stå tæt på driften og samtidig udvikle dig som leder? Kan du se dig selv tage ansvar for både faglig udvikling, svære sager og for at sætte retning sammen med en engageret afdeling?

Så er du måske den nye teamleder i myndighedsgruppen i Ungeliv hos Din Sociale Indgang, Valby-Vesterbro-Kongens Enghave (DSI VVK).

En lederrolle tæt på driften
Vi søger en teamleder, der har lyst til at kombinere sin stærke socialfaglige viden med ledelsesopgaver. Som teamleder hos os vil du i makkerskab med den anden teamleder i afdelingen få en central rolle i at sikre drift, faglig ledelse og personaleledelse.

Du får sammen med dit lederteam ansvar for 24 børne- og ungerådgivere samt tre studentermedhjælpere, og i rollen som teamleder skal du være indstillet på, at du vil være tæt på driften og skal kunne gå ind og sparre omkring en vanskelig sag, når det er nødvendigt.

Du bliver én af to teamledere i Ungeliv og får tæt sparring med både din teamlederkollega og din afdelingsleder.

Som teamleder vil du

  • sikre, at driften i myndighedsgruppen fungerer og udvikles
  • understøtte børne- og ungerådgiverne gennem sparring, sagsgennemgange, skriftlig kvalitetssikring, gruppedrøftelser og deltagelse på borgermøder
  • bidrage til læring og udvikling i det daglige arbejde
  • være med til at omsætte politiske beslutninger og Socialforvaltningens strategier til meningsfuld praksis

Som leder er du overbevist om, at en inkluderende ledelsesstil har en positiv effekt – og du forstår betydningen af sagsbehandling som et stærkt socialfagligt håndværk.

Hvem er du?
Vi ser gerne, at du har

  • erfaring som børne- og ungerådgiver, socialfaglig koordinator eller lignende
  • en stærk faglig profil, der gør dig i stand til at stå tæt på driften
  • evnen til at tage sunde konflikter og lede med åbenhed og gennemsigtighed
  • et godt overblik, er god til at prioritere i travle situationer og er vant til at have mange bolde i luften
  • vilje og interesse i at udvikle dig som leder – eller mod på at tage det første skridt

Det er en fordel, hvis du har kendskab til handicapkompenserende ydelser og autismeområdet, men det er ikke et krav.

Du behøver ikke have ledererfaring. Det vigtigste er, at du er stærk i dit fag og har gjort dig tanker om, hvad det betyder at tage skridtet ind i en lederrolle. Derfor vil vi bede dig om at reflektere omkring, hvordan du vil bruge din faglighed i en lederrolle, når du skriver din ansøgning.

Om Ungeliv
Ungeliv varetager myndighedsopgaven for unge i alderen 14-18 (23) år og har desuden specialiserede indsatser – herunder Den Korte Snor og U-Space. Vi er ca. 40 medarbejdere fordelt på rådgivere, kriminalitetsmedarbejdere, opsøgende medarbejdere, studentermedhjælpere, én socialfaglig koordinator, to teamledere og en afdelingsleder.

Om DSI VVK
DSI VVK er én ud af fem bydelsenheder, hvor vi varetager sagsbehandlingen på børne- og familieområdet i København. Vi er ca. 225 ansatte fordelt på fem afdelinger, som er

  • Styrket Modtagelse og Flygtningegruppen
  • Børneliv (0-7 år)
  • Skoleliv (8-13 år)
  • Ungeliv (14-18 (23) år)
  • Familie- og Ungehus (familiebehandlere, psykologer og kontaktpersoner)

I DSI VVK lægger vi vægt på at være en arbejdsplads med højt til loftet både fagligt og socialt, hvor vi værdsætter, at den enkelte bidrager med gode ideer og initiativ. Du kan forvente at blive en del af en organisation, hvor trivsel og arbejdsglæde vægtes højt, og hvor vi opfatter os selv som en enhed, der løser opgaverne i fællesskab.

Derudover vil du hos os få

  • en arbejdsplads med høj faglighed og udviklingsmuligheder
  • et kollegialt miljø, hvor vi vil hinanden – både fagligt og socialt
  • et sted, hvor der er plads til både grin, læring, trivsel og fokus på kerneopgaven
  • fleksibel arbejdstid, mulighed for hjemmearbejde og en god kantineordning

Den samlede ledelse består af én områdechef, fem afdelingsledere og teamledere. Der er derudover tværfaglige koordinatorer. 

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst.

Stillingen er på 37 timer pr. uge (uden højeste arbejdstid). Tiltrædelse den 1. april 2026.

Der indhentes børne- og straffeattest samt udvidede referencer i forbindelse med ansættelsen.

Vil du vide mere?
Kontakt afdelingsleder Christine Pejstrup på 21 65 56 61 eller teamleder Nadja Jahnsen på 30 45 39 52.

Vi glæder os til at høre om dine tanker om, hvordan du kan bidrage i rollen som teamleder hos os.

Som led i rekrutteringsprocessen anvender vi personlighedstest i forbindelse med 2. samtalerunde.

Søg via linket senest søndag den 15. februar 2026
Vi forventer at afholde 1. samtale den 18. februar 2026 og 2. samtaler den 23. februar 2026.

Om Socialforvaltningen i Københavns Kommune
Socialforvaltningen (SOF) i Københavns Kommune arbejder for at støtte udsatte borgere og familier samt borgere med handicap i at leve gode og selvstændige liv. Vi tilbyder sociale indsatser på tværs af aldersgrupper og målgrupper – fra børn og unge med behov for støtte til voksne med sociale udfordringer eller handicap. Vi har klare faglige ambitioner om at hjælpe borgere frem mod øget trivsel og livsmestring. Dette sker gennem forebyggelse, behandling og specialiserede tilbud, der tilpasses den enkeltes behov. Fra den 1. januar 2025 består SOF af seks driftscentre, fire administrative centre og et ledelsessekretariat, der arbejder tæt sammen om at sikre helhedsorienterede løsninger og høj faglighed. Med en stærk tværfaglig tilgang og fokus på udvikling hjælper vi borgere med at møde hverdagens udfordringer og skabe nye muligheder.