Teamleder til Centralsorteringen i Bydækkende Bibliotekslogistik
Vil du stå i spidsen for en central del af bibliotekernes logistik og sikre en effektiv og velfungerende drift?
Bydækkende Bibliotekslogistik varetager den daglige logistik for 20 biblioteker i Københavns Kommune samt Centralsorteringen, der er lokaliseret i Albertslund. Vi søger en engageret og handlekraftig teamleder til Centralsorteringen, som kan sikre en stabil drift, høj kvalitet og et godt arbejdsmiljø for medarbejderne.
Dine opgaver og ansvar
- sørge for, at Centralsorteringen kører godt og effektivt – i tæt samarbejde med teamet
- planlægge og koordinere arbejdsopgaver, herunder bemanding og ressourcestyring
- arbejde med at udvikle og forbedre arbejdsgange med fokus på LEAN og løbende forbedringer
- sikre høj kvalitet i opgaveløsningen, så bibliotekerne får de rigtige leverancer til tiden
- bidrage til et positivt og samarbejdsorienteret arbejdsmiljø, hvor medarbejdernes trivsel er i fokus
- medvirke til at nye systemer og processer bliver godt implementeret i samarbejde med ledelsen
Vi søger en leder, der
- har erfaring med personaleledelse, gerne fra en driftsorganisation eller logistikfunktion
- er struktureret, handlekraftig og i stand til at bevare overblikket i en travl hverdag
- har en systematisk tilgang til opgaveløsning og arbejder datadrevet
- kan motivere medarbejdere og sikre et godt samarbejde i teamet
- er vant til at arbejde med optimering og kvalitetssikring af processer
- har kendskab til eller interesse for logistik og sorteringsprocesser
Ansættelsesvilkår
Stillingen er på fuld tid, og arbejdstiden ligger på hverdage mellem kl. 07-17.00. Weekendarbejde kan forekomme i spidsbelastningsperioder. Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes efter gældende overenskomst. Dit arbejdssted vil være Københavns Biblioteker, Centralsorteringen, Djursvang 7c i Albertslund. Tiltrædelse er snarest muligt og senest den 1. maj 2026. Vi indhenter børne- og straffeattest samt reference i forbindelse med ansættelsen.
Yderligere information
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Christel Krabbenhøft på 21 28 10 83.
Søg via linket senest søndag den 8. marts 2026
Vi forventer at holde samtaler fredag den 13. marts. Du skal forvente, at vi bruger cases under samtalen til at afdække din evne til at løse og præsentere konkrete opgaver.
Kultur-, Fritids- og Borgerserviceforvaltningen
Kultur-, Fritids- og Borgerserviceforvaltningen er Danmarks største kulturforvaltning. Vores arbejdsopgaver spænder bredt fra idræt, kultur og borgerservice til huslejenævn, folkeregister, vielser og afvikling af valg og folkeafstemninger. I Kultur-, Fritids- og Borgerserviceforvaltningen arbejder vi for at skabe de bedste rammer for kultur- og fritidslivet i København – og i samarbejde med københavnerne at skabe en by, der lever og udvikler sig. Vi er en politisk ledet organisation og har til opgave at understøtte og udleve politiske beslutninger. Alt sammen med det overordnede formål at give københavnerne et bedre kultur- og fritidsliv og være en åben og professionel indgang til Københavns Kommune.