Teamleder til Børneliv på DSI Børn Amager

Søg jobbet

Ledelse
Sagsbehandling
Fuldtid
Fastansættelse

Vil du være med til at sætte retning for arbejdet med udsatte børnefamilier i en fremadskuende børnefamilieenhed? Har du blik for faglig kvalitet, og motiveres du af at lede både individuelt, i teams og på tværs af en stor organisation?

Så er det måske dig, vi søger som ny teamleder i Børneliv på Din Sociale Indgang (DSI) Børn Amager.

Om os
DSI Børn Amager er et af fem myndighedscentre i Københavns Kommune. Vi er en gruppe på ca. 230 medarbejdere, som samarbejder tæt med skoler, daginstitutioner, frivillige aktører og civilsamfundet. Vi består af rådgivere, familiebehandlere, psykologer, jurister, kontaktpersoner, civilsamfundsmedarbejder, netværkskonsulenter, daginstitutions- og skolesocialrådgivere samt en frivillig anonym familierådgivning, og sammen arbejder vi hver dag for at forbedre trivslen blandt bydelens mest udsatte børn og unge.

Rådgiverne i Børneliv arbejder i mindre medstyrende teams, hvor du som teamleder vil have personaleansvar for 1-2 teams. Sammen med dit lederteam har du ansvaret for den faglige ledelse i hele gruppen, og vil dele tværgående ledelsesopgaver i hele organisationen med dine øvrige teamlederkollegaer.

Om stillingen
Som teamleder får du det daglige personaleansvar for 1–2 rådgiverteams og indgår i det ledelsesmæssige fællesskab omkring hele Børneliv. Du bliver en synlig og nærværende leder, der understøtter den socialfaglige kvalitet og sikrer en stabil og meningsfuld drift – altid med borgerne i centrum.

Dine opgaver bliver blandt andet at

  • udøve nærværende ledelse med fokus på trivsel, faglig udvikling og arbejdsmiljø
  • sparre med medarbejdere om sager, prioriteringer og borgersamtaler
  • understøtte rettidighed, lovmedholdelighed og retssikkerhed i sagsbehandlingen
  • bidrage til effektive arbejdsgange og faglige tiltag
  • være en del af det tværgående samarbejde både internt og med eksterne aktører

Om dig
Du har ledelseserfaring – eller er en erfaren rådgiver, der er klar til at tage springet ind i ledelse.

Du er optaget af ledelse som et fag, og du trives i en ledergruppe med plads til både faglige diskussioner og fælles retning.

Du leder med tydelighed, tillid og blik for både detaljen og helheden.

Vi lægger vægt på, at du

  • er uddannet socialrådgiver eller har anden relevant uddannelse
  • har erfaring fra det socialfaglige område
  • kan sætte retning og motivere gennem åbenhed og inddragelse
  • har forståelse for at arbejde i en politisk styret organisation
  • evner at omsætte strategier til praksis og skabe sammenhæng i indsatser
  • er en stærk kommunikator og samarbejdspartner – både internt og eksternt

Vi tilbyder dig

  • en hverdag præget af fagligt engagement og samarbejde
  • en organisation i bevægelse, hvor nye veje afprøves med blik for borgerne
  • indflydelse og ansvar i en meningsfuld lederrolle
  • en arbejdsplads med høje ambitioner for udsatte børn og unge i København

Ansættelsesvilkår 
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til kvalifikationer og gældende overenskomst mellem kommunen og den relevante faglige organisation. 
Arbejdstiden udgør 37 timer ugentligt.  
Vi ønsker stillingen besat den 1. september 2025.  
I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest.

Mere information  
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Susanne Tsoskunoglu på 24 21 17 65.

Vi glæder os til at høre fra dig og ser frem til at modtage din motiverede ansøgning og CV.

Søg via linket senest torsdag den 12. juni 2025
Vi forventer 1. samtale den 19. juni 2025 og 2. samtale inklusive test den 26. juni 2025.