Teamleder med blik for byen til Anlægskoordinering og Vejarbejde i Teknik- og Miljøforvaltningen

Søg jobbet

Politik og administration
Fuldtid
Fastansættelse

GENOPSLAG

Vil du stå i spidsen for et fagligt stærkt team med myndighedsopgaver og politisk betjening i en af Danmarks mest komplekse forvaltninger? Og har du blik for struktur, kvalitet og god ledelse i en virkelighed, hvor byens udvikling stiller høje krav til den kommunale praksis?

Vi søger en erfaren og ansvarsbevidst teamleder, der kan motivere et nyt team, sikre høj faglig kvalitet og være med til at videreudvikle vores opgaveløsning og arbejdsgange. Du får en central rolle i en enhed, hvor vi arbejder tæt på både det politiske niveau og byens aktører.

Om stillingen 
Som teamleder får du ansvar for et nyoprettet team på 6–8 medarbejdere i enheden Anlægskoordinering og Vejarbejde. Teamet arbejder med en bred vifte af myndighedsopgaver og har en central rolle i at understøtte den politiske og administrative ledelse. Vi beskæftiger os bl.a. med politisk betjening, myndighedsbehandling af reklamer og anden brug af vejareal, udstedelse af tilladelser og tilsyn samt takst- og bodsberegninger. Teamet bidrager også aktivt til at udvikle og optimere vores arbejdsgange og digitale løsninger.

Som teamleder vil du bl.a.

  • lede og motivere teamet i det daglige – herunder teammøder, opgaveprioritering og 1:1-samtaler
  • bidrage til faglig sparring og kvalitetssikring af teamets produkter og leverancer, herunder produkter til det politiske system samt myndighedsafgørelser
  • understøtte enhedens økonomistyring og deltage i budgetopfølgning
  • bidrage til udvikling og effektivisering af arbejdsgange og digitale løsninger
  • indgå i dialog med både interne og eksterne aktører om enhedens sager og myndighedspraksis
  • samarbejde tæt med enhedschef, øvrige teamledere og kolleger i og uden for forvaltningen

Der er tale om en nyoprettet funktion, hvor du får mulighed for at sætte dit præg på opgaven og funktionen som teamleder.

Vi forestiller os, at du

  • har en relevant videregående uddannelse – fx statskundskab, offentlig administration, jura eller lignende
  • har erfaring med offentlig forvaltning, herunder myndighedsafgørelser og evt. tilsynspraksis
  • har politisk betjening under huden og trives i et politisk styret miljø
  • er en stærk kommunikator og kan formidle fagligt stof på en klar og forståelig måde
  • er struktureret, ansvarlig og god til at skabe overblik og fremdrift
  • har økonomiforståelse – og gerne erfaring med gebyr- eller takstberegninger
  • tager ansvar for både teamets trivsel og kvaliteten i dets opgaveløsning
  • har lyst til at gøre en forskel for byen og være med til at sikre, at vi forvalter vores myndighedsrolle ordentligt og effektivt

Vi tilbyder dig

  • en meningsfuld stilling, hvor du bidrager til at udvikle og understøtte København
  • en nyoprettet teamlederrolle med plads til at præge både form og indhold
  • et uformelt og engageret arbejdsmiljø med dygtige og hjælpsomme kolleger
  • gode muligheder for både faglig og personlig udvikling
  • indflydelse på dit eget arbejdsområde og tæt samarbejde på tværs af fagligheder
  • en arbejdsplads i hjertet af København – tæt på de politiske beslutningsprocesser og med myndighedsansvar i Danmarks største kommune

Om enheden
Du bliver en del af enheden Anlægskoordinering og Vejarbejde, der arbejder for, at midlertidig brug af vejareal og vejarbejde koordineres og gennemføres, så fremkommelighed og trafiksikkerhed bliver opretholdt. Vi er ca. 30 medarbejdere fordelt på tre teams og udsteder årligt ca. 30.000 tilladelser.

Hvad enten det er genopførelse af Børsen, endnu en etape af metroen, der skal bygges, renovering af en bro, fornyelse af forsyningsledninger eller World-Tour-feltet, som skal ræse gennem byen, så er vi med.

Ansættelsesforhold

Løn og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst og efter forhandling med forhandlingsberettigede faglige organisationer.
Forventet start er den 1. oktober 2025 eller snarest muligt.
Arbejds- og tjenestestedet er Islands Brygge 37, 2300 København S.

Klar til at tage udfordringen op? 
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte enhedschef i Anlægskoordinering og Vejarbejde Kristina Samsøe Mosbæk på mail BS4D@kk.dk eller på 23 63 65 38.

Søg via linket senest søndag den 24. august 2025
Vi afholder ansættelsessamtaler løbende.