Tandplejer eller tandlæge til traineestilling i tandreguleringen på Saxogade
Er du tandplejer eller tandlæge med interesse for ortodonti og behandling af børn og unge?
På vores tandreguleringsklinik på Saxogade tilbyder vi en fast stilling tre dage om ugen fra den 1. januar 2027 med tæt faglig sparring og mulighed for at udvikle dine kompetencer inden for ortodonti. Vi søger primært en tandplejer til ortodontisk patientbehandling. Er du tandlæge med solid klinisk erfaring og lyst til at udvikle dig inden for ortodonti, vil vi også gerne høre fra dig. Hvis vi ikke finder en tandplejer med de rette kvalifikationer, kan stillingen besættes af en tandlæge i en traineestilling med struktureret oplæring og supervision.
Om stillingen
Du bliver en del af et tværfagligt team af specialtandlæger, tandplejere og klinikassistenter. Vi arbejder tæt sammen om patientforløbene og lægger vægt på høj faglig kvalitet, løbende sparring og en tryg og respektfuld kontakt med børn, unge og forældre.
Som tandplejer bliver din hovedopgave ortodontisk patientbehandling og kontroller i aktive tandreguleringsforløb. Du varetager opgaverne med selvstændigt ansvar inden for dine kompetencer og i tæt samarbejde med specialtandlægerne. Oplæring og opgaver tilpasses din erfaring. Dine arbejdsopgaver omfatter blandt andet
- ortodontiske behandlingsopgaver og kontroller efter den fastlagte behandlingsplan
- opfølgning på behandlingsforløb og vurdering af behandlingsudviklingen i samarbejde med specialtandlægerne
- information og vejledning til børn, unge og forældre
- journalføring og dokumentation af egen behandling
- samarbejde om planlægning og koordinering af sammenhængende patientforløb.
Hvem er du?
Vi søger en uddannet tandplejer, gerne med klinisk erfaring. Erfaring med ortodonti er en fordel. Vi lægger vægt på, at du
- har interesse for ortodonti og behandling af børn og unge
- trives med selvstændig patientbehandling og arbejder struktureret og kvalitetsbevidst
- er imødekommende og god til at kommunikere med patienter og forældre
- tager ansvar for dine opgaver og bidrager til et godt samarbejde
- har lyst til at udvikle dig fagligt og dele viden med dine kolleger.
Hvis du søger som tandlæge
Vi søger en uddannet tandlæge med solid klinisk erfaring og særlig interesse for ortodonti. Erfaring fra både privat praksis og kommunal tandpleje er en fordel, men ikke et krav. Som trainee får du struktureret oplæring, supervision og tæt faglig sparring med specialtandlægerne. Du indgår i den daglige patientbehandling og får gradvist større selvstændighed og ansvar i takt med, at dine kompetencer udvikles.
Også ved ansættelse som tandlæge i en traineestilling er der tale om en fast stilling tre dage om ugen.
Vi tilbyder
- et specialiseret fagligt miljø med tæt sparring og tværfagligt samarbejde
- oplæring tilpasset din baggrund og erfaring
- en hverdag med tæt patientkontakt og mulighed for faglig udvikling
- et kollegialt fællesskab, hvor vi hjælper hinanden og tager fælles ansvar for opgaverne.
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er en fastansættelse med tiltrædelse den 1. januar 2027. Arbejdstiden er tre dage om ugen inden for klinikkens åbningstid. De konkrete arbejdsdage aftaler vi nærmere. Ansættelse sker efter gældende overenskomst for henholdsvis tandplejere eller tandlæger samt aftale om lokal løndannelse. Ferie og øvrige fridage følger gældende aftaler og tandplejens ordning for lukkedage. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.
Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte overtandlæge Majken Kailow på 26 73 87 73. Læs mere om Børne- og Ungdomstandplejen her.
Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og relevant dokumentation. Beskriv gerne din kliniske erfaring, din eventuelle erfaring med ortodonti og din motivation for at arbejde med tandregulering hos os.
Søg via linket senest onsdag den 28. oktober 2026
Vi afholder samtaler onsdag den 11. november.