Tale-hørekonsulenter til Børne- og Ungdomsforvaltningen – Område Valby, Vesterbro og Kgs. Enghave
Brænder du for at styrke børn med sproglige vanskeligheder og understøtte lærere, pædagoger og forældre i at skabe inkluderende læringsmiljøer? Vil du være en del af et stærkt fagligt fællesskab, hvor samarbejde, udvikling og høj faglighed går hånd i hånd?
Så er en af disse stillinger måske noget for dig.
Område Valby, Vesterbro og Kgs. Enghave søger
- en tale-hørekonsulent til en fast stilling
- en tale-hørekonsulent til et barselsvikariat
Om stillingerne
Du bliver en del af et team på 15 engagerede tale-hørekonsulenter, hvor faglig sparring, vidensdeling og fælles udvikling er en naturlig del af hverdagen. Vi prioriterer et stærkt fagligt fællesskab, deler materialer og erfaringer og mødes fire gange om året til fælles udviklingsdage. Alle tale-hørekonsulenter i Københavns Kommune er certificeret i Hanens Sprog i Samspil©.
Tale-hørekonsulenterne er en del af områdets tværfaglige support, som også består af sundhedsplejersker, psykologer, støttepædagoger, kompetencepædagoger og konsulenter. Vi er organiserede i geografiske bydelsteams, og du bliver tilknyttet én bydel, hvor det tværfaglige samarbejde bliver en central del af din hverdag.
Vi arbejder målrettet med tidlig indsats og inklusion i tæt samarbejde med dagtilbud og skoler. Sammen understøtter vi udviklingen af læringsmiljøer, hvor alle børn får de bedst mulige betingelser for trivsel, deltagelse og udvikling.
Dine opgaver
Som tale-hørekonsulent bidrager du med specialiseret viden om børns sproglige udvikling og om, hvordan læringsmiljøer kan understøtte sprogtilegnelse gennem deltagelse og samspil.
Mange af dine indsatser vil derfor tage udgangspunkt i læringsmiljøet og børnefællesskabet frem for det enkelte barn alene. En vigtig del af arbejdet er at udvikle og afprøve indsatser sammen med lærere og pædagoger. Du skal trives med både at gå foran og arbejde side om side med det pædagogiske personale i den daglige praksis.
Dine opgaver omfatter blandt andet at
- rådgive og vejlede lærere, pædagoger og forældre om børns sproglige udvikling
- gennemføre sproglige udredninger og udarbejde faglige vurderinger
- undervise børn med fonologiske vanskeligheder
- udvikle, afprøve og evaluere indsatser i samarbejde med dagtilbud og skoler
- bidrage aktivt til det tværfaglige samarbejde om udviklingen af inkluderende læringsmiljøer.
Vi lægger vægt på, at du har lyst til at udvikle både det logopædiske fagområde og det tværfaglige samarbejde. Du ser værdien i at koble din faglige viden med den pædagogiske praksis og bidrager aktivt til udviklingen af inkluderende læringsmiljøer.
Du har gode relationelle kompetencer og møder de mange forskellige familier, vi samarbejder med, med nysgerrighed, respekt og fleksibilitet.
Vi forventer, at du
- har en pædagogisk diplomuddannelse (PD) i logopædi eller er uddannet (audio)logopæd
- har erfaring med eller interesse for logopædi og gerne viden om arbejdet med pædagogisk kvalitet og inkluderende fællesskaber på dagtilbuds- og skoleområdet
- har lyst til at indgå i tværfagligt og tværprofessionelt samarbejde om udviklingen af den pædagogiske praksis
- er åben, imødekommende og har et ressourceorienteret menneskesyn
- er fleksibel og udviklingsorienteret
- arbejder selvstændigt og tager ansvar for dine opgaver
- trives i en til tider travl hverdag og bidrager med godt humør og humor
- ser tilstedeværelse i praksis som en forudsætning for at skabe de bedste løsninger for børnene.
Vi tilbyder
Hos os får du en spændende og meningsfuld arbejdsplads med engagerede kolleger og ledere i dagtilbud og skoler, som værdsætter det tværfaglige samarbejde og ser talehørekonsulentens faglighed som en vigtig ressource.
Når du starter hos os, får du en mentor i tale-høregruppen, som sikrer en god introduktion til arbejdsopgaverne og giver løbende sparring i den første tid. Derudover bliver du en del af en monofaglig gruppe, som mødes med lederen cirka én gang om måneden til faglig sparring og udvikling.
Vi tilbyder desuden
- et stærkt fagligt fællesskab med engagerede og hjælpsomme kolleger
- en arbejdsplads, hvor tværfagligt samarbejde er en naturlig del af hverdagen
- en kultur præget af høj faglighed, nysgerrighed, humor og kollegial opbakning.
Arbejdssted
Vi har adresse på Hanne Varmings Plads 6, 2500 Valby.
Løn- og ansættelse
Den faste stilling og barselsvikariatet er på 32-37 timer om ugen med start den 1. oktober 2026.
Løn og ansættelse efter kvalifikationer og i henhold til den gældende overenskomst med Københavns Lærerforening.
Vil du vide mere
Kan du kontakte leder for tale-hørekonsulenterne Karina Hedelund på 26 37 54 28 (fra uge 33) og TR for tale-hørekonsulenterne Thilde Ethelberg på 27 64 13 63 (fra uge 31).
I din ansøgning vil vi gerne have, at du kommer ind på, hvad der motiverer dig i forhold til stillingen og opgaverne, samt hvilke kompetencer og erfaringer du har, som gør, at du kan gå ind og løfte opgaverne. Ansøgning bedes vedhæftet bilag i form af CV og kopi af relevant dokumentation.
Søg via linket senest mandag den 17. august 2026
Ansættelsessamtaler vil finde sted tirsdag den 25. august 2026.