Sygeplejeske/SSA til forebyggelse, udvikling og trivsel for udsatte unge hos VIFU Forebyg

Søg jobbet

Pleje og sundhed
Fuldtid
Fastansættelse

Brænder du ligesom os for at gøre en forskel for socialt udsatte unge? Bliver du glad ved at bidrage til en meningsfyldt dagligdag for unge udsatte i samarbejde med fagligt engagerede kollegaer i et levende arbejdsmiljø med plads til humor? Finder du samtidigt arbejdsglæde ved fleksibel og selvstændig tilrettelæggelse af opgaver? Så er det dig, vi søger.

Om jobbet
Der er tale om en fuldtidsstilling, hvor du har 37 timer om ugen ud fra matriklen, dvs. der også kan være opgaver andre steder alt efter behov. Du kommer til at have det primære fokus/ansvar på det sundhedsfaglige område. Dette indebærer bl.a., at du kommer til at være primærkontakt til psykiater, egen læge, sygehus og et særligt fokus på medicinhåndtering på institutionen. Din opgave er også at have sundhedsfaglige samtaler med de anbragte børn og dem, som er i aflastning. Desuden det primære ansvar for det sundhedsfaglige fokus i et arbejdsfællesskab med primært socialpædagoger.

Stillingen er hos VIFU Forebyg, og du kommer til at arbejde på tværs af vores to afdelinger. En anbringelsesafdelingen, hvor vi har fem unge anbragt. Og en aflastningsafdeling.

Vi arbejder forebyggende med tilbud om en hurtig, fleksibel og målrettet indsats til unge og deres familier. Indsatserne kan består af kontaktperson, familiebehandling og ventilplads i meningsfyldte kombinationer. Vi arbejder for at forebygge anbringelse og sikre udvikling og trivsel ved at skabe stabilitet. Det gør vi ved at tage udgangspunkt i de problemstillinger, familien og den unge står i her og nu. Vores målgruppe er udsatte børn og unge i alderen mellem 12-22 år, og deres familier som har brug for en målrettet og intensiv støtte.

Dine opgaver vil blandt andet være

  • Fungere som kontaktperson for ca 3-4 unge hvor du sammen med resten af personalegruppen skal sikre udvikling, tryghed og dannelse hos de enkelte unge
  • Medicinhåndtering, herunder et oplærings-/kvalitetssikring – fokus på hele tilbuddet
  • Kontakt til psykiatrien, egen læge m.m., hvor du evner at åbne døre for behandling og handling for vores unge
  • Koordinere og kvalificere det sundhedsfaglige blik i arbejdet med udsatte børn og unge i vores tilbud

Vi tilbyder
VIFU er en udfordrende og spændende arbejdsplads med alsidige arbejdsopgaver, såvel praktiske som pædagogiske. Der er fortløbende supervision med supervisor både i forhold til personale- og sagssupervision. Indsatsen er organiseret i døgnramme med de gældende overenskomstaftaler, der er på døgnområdet.

Der er indlagt en høj grad af fleksibilitet i arbejdstiden, hvilket betyder, at der er en forventning om selvstændig planlægning og strukturering af indhold og tid ift. egne sagsforløb. Vi tilbyder en stilling i en dynamisk, fleksibel institution, hvor der er fokus på faglighed og stabil drift med masser af udviklingspotentiale.

Dine kollegaer er en gruppe af fagligt dygtige, engagerede og uddannede pædagoger med en tilgang, der er baseret på anerkendelse, tillid og plads til forskellighed for at skabe et stærkere fællesskab. Vi arbejder ud fra en systemisk narrativ pædagogisk praksis i arbejdet med udsatte unge. Metodisk er familiearbejdet bundet op på en individuel tilgang for den enkelte familie og er således ikke stringent, men mangfoldigt.

Om dig
Vi søger en kollega med sundhedsfaglig baggrund, der matcher følgende:

  • Erfaring med eller kendskab til psykiatrien er en fordel
  • Trives i arbejdet med de unge og deres familier
  • Har erfaring fra lignende arbejde og/eller målgruppe
  • Har et udvidet kendskab til dokumentation i et fagsystem og ved, at kravet om dokumentation afspejler sig i en god skriftlig kommunikation til både kollegaer og samarbejdspartnere
  • Arbejder med stort engagement og ansvarlighed i forhold til opgaverne og målgruppen
  • Udviser selvstændighed og initiativ i rollen som ansvarlig for familieindsats og som kontaktperson
  • Arbejder konsistent med det øvrige team af socialpædagoger og holder fast i målene for indsatsen
  • Er indstillet på skiftende arbejdstider og weekendarbejde
  • Bidrager løsningsorienteret og konstruktivt med høj faglighed i udviklingen af det pædagogiske arbejde
  • Er robust i konfliktsituationer – både i forhold til de unge, familierne, medarbejderne og samarbejdspartnerne
  • Har kørekort (ikke et krav)

Ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer om ugen med tiltrædelse 1. marts 2026 eller hurtigst muligt.

Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst mellem KL og Dansk Sygeplejeråd eller efter gældende overenskomst mellem KL og FOA. Lønnen fastsættes inden for rammerne af lokal løndannelse. I forbindelse med ansættelse vil der blive indhentet udvidet børne- og straffeattest.

Du må påregne aften-/weekendarbejde med rådighedsforpligtelse. Arbejdstiden på institutionen ligger alle dage i tidsrummet ml. kl. 9.00 og 23.00, hvor størstedelen af vagterne ligger i tidsrummet kl. 15.00-23.00.

Mere information
Du er velkommen til at kontakte daglig leder Anders Christiansen på 24 59 55 80, hvis du har spørgsmål.

Læs mere om Udsatte og kriminalitetstruede unge | Udsatte unge (kk.dk) og om VIFU Forebyg | Udsatte unge (kk.dk).

Sammen med din ansøgning beder vi dig uploade dit CV og uddannelsesbevis.

Søg via linket senest mandag den 5. januar 2026
Vi holder løbende samtaler.