Sygeplejersker til arbejde med rusmiddelbehandling i København hos Valmuen (vikarer med timelønstilknytning)
Søg jobbet
Vi søger lige nu sundhedsfaglige kolleger som vikarer til vores team.
Valmuen er et specialiseret behandlingscenter i Københavns Nordvestkvarter på Tomsgårdsvej, hvor vi er placeret i lyse og moderne lokaler. Vi tilbyder lægeordineret heroin til personer, som har et vedvarende forbrug af opioider.
Behandlingen med lægeordineret heroin blev iværksat marts 2010. Målgruppen for behandling med lægeordineret heroin er mennesker, der trods konventionel substitutionsbehandling, har et fortsat forbrug af illegal heroin.
Valmuen er med til at skabe trygge og sikre rammer, hvor brugerne kan indtage deres medicin og få den nødvendige støtte til at forbedre deres helbredstilstand og livskvalitet. Der er en stor forskellighed i brugernes livssituation både hvad angår alder, beskæftigelse, sociale relationer m.m.
Hos Valmuen tilrettelægger vi behandlingsforløb individuelt, så det passer til borgerens behov og mål, hvad enten de ønsker at reducere deres forbrug, overgå til metadonbehandling, eller helt stoppe deres heroinforbrug. Behandlingen kan være livsvarig eller tidsbegrænset, afhængigt af deres ønsker.
Hvad går jobbet ud på
Hos os bliver du en central del af et dynamisk tværfagligt team på 20 medarbejdere med både sundhedsfaglige og socialfaglige baggrunde. Vi arbejder tæt sammen for at kunne yde effektiv, målrettet og professionel behandling til vores brugere.
Vores personalegruppe består af sygeplejersker, socialpædagoger, social- og sundhedsassistenter og læger sammen med en tværgående psykologindsats. Fælles for alle er, at personalet arbejder rehabiliterende, hvor den enkelte borgers ønsker og mål omkring recovery og forbedring af den samlede livssituation, spiller en central rolle i behandlingen.
En arbejdsdag vil blandt andet indeholde
- tilsyn og supervision af brugerne i forbindelse med indtag af lægeordineret heroin
- administrative opgaver i forbindelse med håndteringen af heroin og anden medicin
- behandlingsplaner med afsæt i Rehabilitering og Recovery
- praksis i det miljøterapeutiske og psykosociale behandlingsarbejde
- tværfagligt samarbejde til sikring af sammenhæng mellem den sundhedsfaglige og den psykosociale behandling i tilbuddet
- kontaktpersonfunktion
- tæt kontakt og koordinering i forhold til eksterne samarbejdspartnere
For at sikre, at du får en solid start hos os, tilbyder vi
- en grundig oplæring og introduktion til behandlingsarbejdet, som er helhedsorienteret og omfatter stabiliserende medikamentel behandling med Diacetylmorfin (heroin) efter sundhedslovens § 142 og psykosocial behandling efter servicelovens § 101.
Behandlingsarbejdet trækker på faglige kompetencer indenfor et bredt felt, da vi vægter faglig diversitet og forskellig praktisk erfaring højt.
Kendskab til behandling med lægeordineret heroin er ingen betingelse, da grundig oplæring i specialet finder sted.
Vi tilbyder gode kollegaer, opgaver og udvikling
Hos Valmuen vil din arbejdsdag være præget af et roligt og stabilt arbejdsmiljø, hvor der lægges stor vægt på relations arbejde med borgerne og et stærkt tværprofessionelt samarbejde.
Hos os tilbyder vi
- et spændende job med mange alsidige opgaver og inspirerende samarbejde
- et dynamisk og udviklingsorienteret tilbud, som du skal bidrage til at udvikle
- en arbejdsplads, hvor faglighed er i højsædet og gode kolleger en selvfølgelighed
- fælles tværfaglig behandlingskonference og undervisning ugentligt
- supervision i low arousal i fastlagt kadence
Få succes hos os
Som tilknyttet rusmiddelbehandler hos os har du mulighed for at forme din karriere, uanset om du er ny på området eller bringer års erfaring med dig. Vi søger en kompetent og fagligt engageret kollega, der kan bidrage til den fortsatte udvikling af den højt specialiserede behandling med lægeordineret heroin.
Vi forestiller os, at du
- er sygeplejerske
- har gode samarbejdsevner
- tager afsæt i en dialogbaseret og anerkendende tilgang i behandlingsarbejdet
- kan arbejde struktureret og systematisk
Måske har du erfaring med
- tværfaglig og helhedsorienteret rusmiddelbehandling
- fysisk og psykisk komorbiditet ved rusmiddelbrug
- udviklingsforstyrrelser - psykologi/psykiatri
- rehabilitering og recovery
- low arousal
Ansættelsesvilkår
Der er tale om stillinger med timelønstilknytning, og antallet af arbejdstimer vil variere.
Tilbuddet er åben for behandling alle årets dage, og arbejdstiden planlægges inden for klinikkens åbningstid, som er kl. 8.00-18.00.
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til kvalifikationer og gældende overenskomst mellem kommunen og den relevante faglige organisation.
Vi ønsker stillingerne besat den 1. juli 2025 eller snarest muligt.
I forbindelse med ansættelsen indhenter vi straffeattest samt referencer.
Mere information
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Sakse Hjuler på 30 45 46 03 eller tilbudsleder Anne Ohmann Jelle på 23 69 97 59.
Søg via linket senest søndag den 15. juni 2025
Vi holder samtaler løbende i opslagets løbetid.