Sygeplejerske til nattevagtsstilling på bo- og dagtilbuddet Musvågevej i København Nordvest (34 timer om ugen)
På Musvågevej har vi brug for din sygeplejefaglighed til at løse vigtige opgaver om natten. Vi har en del borgere med epilepsi, og derfor er der brug for tæt opsyn ift. medicinhåndtering via FMK – også om natten. Samtidig skal du også være den sundhedsfaglige ansvarlige og sikre solid tryghed for vores borgere med stomi og sonde.
Hver nat er du på arbejde med tre andre kolleger, hvor i sammen dækker de syv afdelinger, der er på Musvågevej. Og derfor vil du altid have en kollega i nærheden enten med en sundhedsfaglig eller pædagogfaglig baggrund, og I arbejder tæt sammen og sørger for, at natten forløber så rart som muligt for beboerne.
Og nyder du at have bedre tid til at udøve din faglighed og omsorg? Så læs med her.
Hvem er vi?
Musvågevej er et bo- og dagtilbud for voksne med udviklingshæmning, multiple funktionsnedsættelser og diagnoser inden for autismespektret. På Musvågevej bor i alt 50 mennesker med nedsat funktionsevne, 6-8 borgere på hver afdeling. Vores 150 medarbejdere arbejder hver dag for at skabe en tryg og indholdsrig hverdag med udgangspunkt i borgernes ønsker for et godt liv og et godt samarbejde med de pårørende. Vi har en bred vifte af faglighed, hvor dine kommende kolleger er sygeplejersker, SOSU-assistenter, pædagoger, omsorgsmedhjælpere, ergo- og fysioterapeuter – og nu har vi brug for dig på natholdet.
Tryghed og omsorg – også om natten
Som nattevagt er din vigtigste opgave at skabe tryghed, når det er mørkt udenfor. Du går faste runder en gang i timen, hjælper til med plejeopgaver og står klar, hvis en af vores beboere skulle få anfald. Du er også en af de første, der siger godmorgen, når beboerne vågner og hjælper dem op om morgenen.
Som sygeplejerske på nattevagt vil dine opgaver og ansvarsområde omfatte
- håndtering af stomi
- håndtering af atypiske epileptiske anfald
- dokumentation
- udlevering af p.n medicin
- at være opmærksom på borgernes almen tilstand
Derudover vil du også have almindelige plejeopgaver som
- støtte til af- og påklædning
- støtte til at spise og drikke
- bleskift
Om dig
Vi forventer, at du
- er uddannet sygeplejerske og kan se dig selv arbejde med borgere på et botilbud
- sætter borgernes trivsel i første række, er nysgerrig i din faglige tilgang, byder ind med nye idéer og ser muligheder for at øge borgernes trivsel
- tager ansvar og er med til at sikre den sundhedsfaglige kvalitet om natten
- kan formulere dig tydeligt både mundtlig og skriftlig
Hvad kan vi tilbyde dig?
Vi kan tilbyde en arbejdsplads, hvor du vil møde spændende og skønne borgere og engagerede kolleger med stor hjertevarme og godt fællesskab, og hvor vi sparrer med hinanden for at opnå en viden, som skal sikre, at vores beboere oplever tryghed, trivsel og værdi. Her vil du få mulighed for at præge udviklingen for både beboerne og for arbejdspladsen.
Vi er en arbejdsplads med fokus på din og dine kollegers trivsel. Vi prioriterer, at du får en god oplæring, så du får et godt kendskab til din kommende arbejdsplads og dine arbejdsopgaver. Dertil afholder vi interne kurser i vores pædagogiske og autismespecifikke metoder fx LA2. Du får også muligheder for at komme på efteruddannelse inden for autismepædagogik og andre relevante fagområder.
Vores ledere har enten sundheds- eller pædagogfaglig baggrund, hvilket giver mange sparringsmuligheder på tværs af afdelingerne.
Og så har vi gratis parkering.
Læs mere om bo- og dagtilbuddet Musvågevej.
Ansættelsesvilkår
Løn efter gældende overenskomst.
Din arbejdstid bliver med normen 34/34 om ugen med vagter syv dage dage og fri syv dage. Du er velkommen til at skrive i din ansøgning, om du ønsker at arbejde i lige eller ulige uger.
Ansættelsesstart er pr. 1. september 2025 eller hurtigst muligt herefter.
Vi indhenter straffeattest og referencer i forbindelse med ansættelsen.
Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål vedr. stillingen, er du velkommen til at kontakte
- afdelingsleder Tanja Vølund i uge 30 på 51 72 52 92
- din kommende afdelingsleder Mette Jensen fra uge 31 på 20 53 23 08 (hverdage mellem kl. 09.00-15.00)
Søg via linket senest tirsdag den 12. august 2025
Vi indkalder løbende til samtaler.