Sygeplejerske til barselsvikariat i Center for Børn og Unges Sundhed
Center for Børn og Unges Sundhed søger pr. 1. juni en sygeplejerske til vores overvægtsindsats. Stillingen er et barselsvikariat.
Om Center for Børn og Unges Sundhed
I centret er der ansat 32 medarbejdere, som arbejder med forskellige sundhedsfremmende indsatser til børn og unge. Det tværfaglige team består af sygeplejersker, sundhedsplejersker, fysioterapeut, kost- og motionsvejledere, psykolog, psykologisk rådgiver, konsulenter, afdelingsleder og en centerchef. Samarbejde og tværfaglighed er nøgleord for arbejdsmetoden, og det er derfor vigtigt, at du har lyst til og evner at arbejde på tværs af andre fagligheder og med respekt for andres arbejde.
Overvægtsindsatsen
Center for Børn og Unges Sundhed tilbyder tværfaglige forløb til børn og unge med svær overvægt og deres familier. Børnene henvises primært fra Københavns Kommunes sundhedspleje eller praktiserende læger, de er mellem 2 og 16 år og følges ca. 1-1½ år i centret.
Tilbuddet skræddersyes efter den enkelte families behov og består af familiesamtaler med børn og forældre ud fra centrets behandlingsmodel. Familierne kommer til samtale med ca. 6 ugers interval. Familiesamtalerne suppleres med andre tilbud i form af motionshold, madværksted og eventuelt afgrænset forløb med psykolog. Der er en høj grad af samarbejde med andre forvaltninger i kommunen. I centret tilbyder vi også opfølgende samtaler til børn, der har været på julemærkehjem.
Dine opgaver i overvægtsindsatsen
- Afholde samtaler med børn og unge med svær overvægt og deres familier med baggrund i centrets koncept
- Samarbejde med andre relevant aktører omkring barnet og familien
- Journalisering og administrative opgaver
- Medvirke til kvalitetssikring af indsatsen
- Arbejde selvstændigt samt indgå i et tværfagligt team og bidrage med viden og kompetencer indenfor det sygeplejefaglige område
- Være medansvarlig for løbende at optimere rekrutteringen til centret
- Indgå i løsning af centrets daglige administrative og driftsmæssige opgaver i samarbejde med dine øvrige kollegaer.
Din profil
- Er uddannet sygeplejerske og har teoretisk og praktisk erfaring i arbejdet med børn, unge og deres familier
- Har erfaring med at arbejde med børn og overvægt
- Har erfaring med at afholde samtaler med børn, unge og deres familier
- Har stærke relationelle kompetencer, og blik for relationsdannelse i samarbejdet med børn, unge og deres familier
- Har erfaring med, og interesse for, at arbejde med udsatte børn og familier
- Har lyst til, og erfaring med, at indgå i et tæt tværfagligt samarbejde med andre faggrupper
- Finder energi i at indgå i udviklingsopgaver
- Er god til at tage initiativ, har overblik og evner at arbejde målrettet, systematisk og skabe resultater
- Er vant til at arbejde både tværfagligt og selvstændigt
- Har lyst til at dygtiggøre dig i arbejdet med svær overvægt hos børn og unge.
Vi tilbyder
- Spændende og udfordrende arbejdsopgaver i et engageret team, hvor samarbejde og tværfaglighed er nøgleord for arbejdsmetoden
- Gode muligheder for at dygtiggøre dig inden for arbejdet med børn og unges med svær overvægt
- Indflydelse på udvikling og implementering af centrets indsatser
- Et inspirerende og ambitiøst arbejdsmiljø
- Indflydelse på udvikling af egne arbejdsopgaver
- En fleksibel og familievenlig arbejdsplads med en uformel omgangsform
Ansættelsesvilkår
Løn efter kvalifikationer og gældende overenskomst.
Stillingen er et barselsvikariat på 37 timer ugentlig fra den 1. juni 2026. Arbejdstiden er i dagtimerne typisk mellem kl. 8.00-16.00.
Er du interesseret, og har du lyst til at høre mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Matilde Kjærgaard på 20 41 85 00 eller sygeplejerske Krestine Vinther-Nielsen på 20 58 50 21.
Du kan læse mere om centret på vores hjemmeside
Søg via linket senest fredag den 10. april 2026
Ansættelsessamtaler afholdes den 22. og 23. april 2026.
Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vores hverdag handler om mennesker. Se mere om vores hverdag på www.vores-hverdag.kk.dk.