Sygeplejerske med interesse for substitutionsbehandling til Rusmiddelbehandling Ørnevej

Søg jobbet

Pleje og sundhed
Fuldtid
Fastansættelse

Er du sygeplejerske med interesse for substitutionsbehandling, og finder du dette arbejde betydningsfuldt?
Så er det måske lige dig, vi søger.

Rusmiddelbehandling Ørnevej er en enhed i Center for Rusmiddelbehandling København, der tilbyder rusmiddelbehandling til ca. 280 borgere efter servicelovens § 101 og medicinsk behandling efter sundhedslovens § 141 og § 142. Enheden består af Rusmiddelbehandling Ørnevej og Specialenheden Tomsgårsvej. Den ledige stilling er på Rusmiddelbehandling Ørnevej.

Personalegruppen er tværfaglig sammensat, og består af usmiddelbehandlere (socialrådgivere, sygeplejersker, pædagoger og socialpædagoger), sygeplejersker og læger, der gennem tværfaglig organisering varetager behandling af rusmiddelbrugere med komplekse psykosociale og medicinske problematikker.

Om stillingen
De sundhedsfaglige opgaver retter sig mod iværksættelse af og opfølgning på den medicinske behandling i tæt samarbejde med lægerne, medicindosering, udlevering af medicin til borgerne, screening for hepatitis og HIV, håndtering af rusmiddelrelaterede psykiske og somatiske lidelser. Derudover er der et bredt samarbejde med både interne og eksterne aktører samt andre samarbejdspartnere, så som Den Sociale Hjemmepleje, hospitaler, distriktspsykiatri, praktiserende læger, herberger, bosteder m.m.

Du bliver en del af et hus, hvor du får 23 engagerede og hjælpsomme kolleger. Du vil primært være tilknyttet den sundhedsfaglige gruppe, som består af fem sygeplejersker, der samarbejder tæt med enhedens tre læger.

Stillingen er på 37 timer ugentligt. Funktionen ligger i dagtimerne fra mandag til fredag med fast fri hver weekend og på helligdage.

Din profil
Vi søger en sygeplejerske, der kan arbejde selvstændigt og struktureret i en ambulant funktion, og som har interesse og viden indenfor psykiatri og somatik, og som kan omsætte denne viden i samarbejde med mennesker, der grundet problematisk opioidbrug og livsstil, har brug for kompleks støtte for eksempel i form af brobygning til andre sundhedsfaglige tilbud. Du er med til at gøre en forskel for socialt udsatte og udligne uligheden i sundhed for disse mennesker. Vi forventer desuden, at du

  • er uddannet sygeplejerske
  • har kendskab eller ønske om kendskab til substitutionsbehandling
  • kan varetage medicinhåndtering og gerne blodprøvetagning
  • arbejder sikkert i diverse IT-systemer
  • kan lide kompleksiteten i arbejdet med målgruppen og har erfaring med konflikthåndtering, gerne med Low Arousal
  • kan bidrage til at sikre sammenhængskraft i den helhedsorienterede og tværfaglige behandling
  • brænder for arbejdsopgaverne med socialt udsatte borgere, har gode samarbejdsevner og godt humør
  • er engageret, ansvarlig og struktureret i dit virke som sygeplejerske

Vi kan tilbyde

  • supervision
  • oplæring af læger og sygeplejersker i de sygeplejefaglige opgaver
  • tværfaglig sparring på daglig basis
  • en dynamisk og udviklingsorienteret arbejdsplads med dygtige og engagerede kolleger, hvor det gode samarbejde er i centrum og med højt humør
  • et job med faglige og personlige udfordringer, og hvor arbejdsdagene aldrig er ens
  • arbejdstid i dagtimerne på hverdage i en vagtfri stilling

Løn- og ansættelsesvilkår
Vi ønsker, at du kan starte den 1. marts 2026 eller snarest derefter. Stillingen er på 37 timer ugentligt. Løn i henhold til gældende overenskomst for syge- og sundhedsplejersker m.fl. og indenfor rammerne af lokal løndannelse.

Mere information
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte tilbudsleder Tom Foged på 51 14 29 43 eller afdelingsleder Kay Masase på 24 99 64 23.

Søg via linket senest onsdag den 14. januar 2026
Vi forventer at holde samtaler onsdag den 21. januar.