Syge- eller sundhedsplejerske til barselsvikariat ved Center for Børn og Unges Sundhed

Søg jobbet

Pleje og sundhed
Fuldtid
Tidsbegrænset job (vikariater, projektstillinger mv.)

Brænder du for at arbejde med børn og familiers sundhed?

Har du lyst til at arbejde med børn, unge og familiers sundhed og trivsel i Københavns Kommune, og ønsker du at samarbejde med et engageret, ambitiøst og fagligt velfunderet tværfagligt team? Så er du måske vores nye kollega.

Vi søger en syge- eller sundhedsplejerske til et barselsvikariat i vores tilbud til børn og unge med svær overvægt. Arbejdstiden udgør 37 timer ugentligt. 

Sund Vægt
Sund Vægt er et tværfagligt forløb til børn og unge mellem 2-18 år med svær overvægt og deres familier. Børnene og de unge henvises primært fra Københavns Kommunes sundhedspleje eller praktiserende læge.

Tilbuddet skræddersyes efter den enkelte families behov og består af samtaler med familien og barnet eller den unge med udgangspunkt i centrets behandlingsmodel.

Familierne følges typisk i halvandet år i centret. Samtalerne suppleres med øvrige tilbud i centret i form af motionshold, madværksted samt mulighed for afgrænsede forløb med centrets psykolog.

I centret tilbyder vi også opfølgende samtaler til børn, der har været på julemærkehjem. Der er en høj grad af samarbejde med øvrige forvaltninger i kommunen.

Dine opgaver og funktioner

  • Afholde samtaler og indgå i arbejdet med børn og unge med svær overvægt og deres familier med udgangspunkt i centrets koncept
  • Deltage i behandlingsplanlægning og byde ind med faglig kollegial sparring
  • Journalisering og administrative opgaver
  • Medvirke til kvalitetssikring af indsatsen
  • Arbejde selvstændigt samt indgå i et tværfagligt team og bidrage med viden og kompetencer indenfor det sundhedsfaglige- og sygeplejefaglige område
  • Medansvarlig for løbende at optimere rekrutteringen af unge til overvægtsindsatsen
  • Samarbejde med andre relevante samarbejdspartnere omkring barnet og familien
  • Indgå i løsning af centrets daglige administrative og driftsmæssige opgaver i samarbejde med dine kollegaer

Din profil

  • Du er uddannet sundheds- eller sygeplejerske og har teoretisk og praktisk erfaring i arbejdet med børn, unge og deres familier
  • Du har erfaring med eller interesse i arbejdet med børn og overvægt
  • Du har stærke relationelle kompetencer
  • Du har erfaring med og interesse i at arbejde med udsatte børn og familier
  • Du har lyst til og erfaring med at indgå i et tæt tværfagligt samarbejde med andre faggrupper
  • Du er god til at tage initiativ, har overblik og evner at arbejde målrettet, systematisk og skabe resultater
  • Du er vant til at arbejde både tværfagligt og selvstændigt
  • Du har lyst til at dygtiggøre dig i arbejdet med børn, unge og deres familier

Vi tilbyder

  • spændende og udfordrende arbejdsopgaver i et engageret tværfagligt team, hvor samarbejde og tværfaglighed er nøgleord, for den måde vi arbejder på
  • gode muligheder for at dygtiggøre dig inden for arbejdet med børn og unges trivsel og sundhed
  • indflydelse på udvikling og implementering af centrets indsatser
  • et inspirerende og ambitiøst arbejdsmiljø med fokus på høj faglighed
  • indflydelse på udvikling af egne arbejdsopgaver
  • en fleksibel og familievenlig arbejdsplads med en uformel omgangsform

Om Center for Børn og Unges Sundhed
Center for Børn og Unges Sundhed udgøres af et tværfagligt team, som tilbyder forskellige indsatser til børn og unge.

Udover Sund Vægt tilbyder centret bl.a.

  • sundhedstjek til unge
  • forløb til børn og unge med astma og deres familier
  • samtaler med unge om at reducere eller stoppe deres nikotinforbrug
  • forløb på folkeskoler om sund digital trivsel

Det tværfaglige team består af sygeplejersker, sundhedsplejersker, psykolog, psykologisk rådgiver, kost- og motionsvejledere, fysioterapeuter, socialrådgiver, administrative medarbejdere, konsulenter, afdelingsleder og centerchef.

Samarbejde og tværfaglighed er nøgleord i centret, og det er derfor vigtigt, at du har lyst til og evner at arbejde på tværs af forskellige fagligheder.

Center for Børn og Unges Sundhed hører under Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, og vi har adresse på Hans Kirks vej 8, 2200 København N.

Ansættelsesvilkår 
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til kvalifikationer og gældende overenskomst mellem kommunen og den relevante faglige organisation. 

Stillingen er et barselsvikariat. Arbejdstiden udgør 37 timer ugentligt og er med ansættelse fra den 1. oktober 2025.

I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest samt referencer.

Yderligere oplysninger  
Du kan læse mere om centret på vores hjemmeside www.cbus.kk.dk.

Er du interesseret og har lyst til at høre mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte kost- og motionsvejleder Iwona Ksiezopolski på 5161 9762 eller sygeplejerske Louisa Biney Jensen på 5161 9763 eller afdelingsleder Matilde Kjærgaard på  2041 8500.

Søg via linket senest fredag den 15. august 2025
Vi afholder ansættelsessamtaler den 20. og evt. den 22. august 2025.

Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vores hverdag handler om mennesker. Se mere om vores hverdag på www.voreshverdag.kk.dk.