Sundhedsplejersker til Sundhedsplejen i Område Nord, Københavns Kommune

Søg jobbet

Pleje og sundhed
Fuldtid
Fastansættelse

Vi oplever fortsat vækst, og da opgaverne bliver flere, søger vi engagerede og fagligt dygtige sundhedsplejersker til vores stærke, faglige fællesskab i Sundhedsplejen i Område Nord.

Sundhedsplejen består af mere end 70 sundhedsplejersker, som er fordelt på seks teams. Vi rummer et bredt spænd af erfaringer og kompetencer, som skaber et dynamisk og lærende arbejdsfællesskab præget af høj faglig kvalitet, videndeling og tæt sparring.

Vi er ambitiøse på børns og familiers vegne og har et vedvarende fokus på kerneopgaven. Samtidig arbejder vi målrettet med udvikling af vores faglige kompetencer. Senest er vi blevet uddannet i anvendelsen af Mary Fondens indsats Sammen uden vold.

Det tværprofessionelle samarbejde er en central del af vores arbejde. Vi samarbejder tæt med en række faggrupper for at sikre helhedsorienterede indsatser til gravide, spæd- og småbørn samt skolebørn. Vi tilbyder blandt andet graviditetsbesøg til alle førstegangsfødende, En god familiestart til familier, der af forskellige årsager har brug for en ekstra indsats og mange andre indsatser på 0-6-års området.

I tæt samarbejde med Socialforvaltningen har vi åbnet Familiehus Balder10 for familier med børn i alderen 0-6 år. Her udvikler vi aktiviteter og tilbud i samarbejde med civilsamfundsaktører med fokus på fællesskab, trivsel og tidlig indsats.

På skoleområdet er vi i gang med at udvikle og afprøve et forebyggende skolefraværsprojekt Kom glad i skole – hver dag.

Du bliver en del af et engageret team, hvor faglig sparring, supervision og et godt arbejdsmiljø prioriteres højt. Der er plads til både humor, fællesskab og faglig udvikling, og som ny kollega får du tilknyttet en mentor samt løbende støtte i din introduktion og opstart.

Vi forventer, at du

  • arbejder selvstændigt og bevarer overblikket i en omskiftelig hverdag
  • har stærkt fagligt engagement og lyst til udvikling
  • trives i tværfagligt samarbejde
  • bidrager aktivt til et godt arbejdsmiljø, hvor vi hjælper hinanden

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Lønnen vil blive forhandlet med din faglige organisation.

Stillingerne er fuld tid. Tiltrædelse 1. oktober 2026.

I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest samt referencer.

Mere information
Yderligere oplysninger om stillingerne og området kan fås ved henvendelse til lederne af Sundhedsplejen Marianne Albagaard på 23 48 42 46 og Vibeke Samberg på 51 26 09 99 eller TR Camilla Fryd på 29 39 98 84.

Sammen med ansøgningen vedlægges eksamensbevis, CV samt evt. øvrig dokumentation.

Søg via linket senest tirsdag den 18. august 2026
Der vil blive afholdt ansættelsessamtaler tirsdag den 25. august 2026.