Sundhedsplejersker til Sundhedsplejen i Område Nord

Søg jobbet

Pleje og sundhed
Fuldtid
Fastansættelse

Kom til Område Nord og gør en forskel for børn og familier - du bliver en del af et stærkt fagligt og kollegialt fællesskab

Sundhedsplejen i Københavns Kommune, Område Nord, søger engagerede og fagligt dygtige sundhedsplejersker til vores teams. Vi vokser, og flere kolleger går på barsel eller pension. Derfor søger vi nye kolleger, der vil være med til at gøre en forskel for børn og familier.

Du bliver en del af et stærkt fagligt og kollegialt fællesskab med mere end 70 sundhedsplejersker fordelt på seks teams. Vi har et bredt spektrum af erfaringer og kompetencer, som vi bruger til at dele viden, sparre med hinanden og udvikle vores faglighed.

Sundhedsplejens tilbud og indsatser
Vi er ambitiøse på gravide, børn og familiers vegne og har et vedvarende fokus på vores kerneopgave: at give børn den bedst mulige start på livet og støtte familier i deres hverdag.

Vi arbejder hele tiden med at omsætte ny viden til god praksis og er bl.a. uddannet i ADBB, AIMS, COS-P og flere er uddannet IBCLC/DCA og motorikvejledere. Vi udvikler løbende vores faglighed og vores tilbud. Senest er vi blevet uddannet i Mary Fondens indsats Sammen uden vold, og vi arbejder hele tiden med at omsætte ny viden til god praksis.

Vi tilbyder graviditetsbesøg, seks hjemmebesøg i det første leveår, samt besøg efter 1-års alderen ved behov. Af indsatser har vi bl.a. En god familiestart, efterfødselsgrupper, forældrekurser, ung mødregruppe, babycafe, fars legestue med mere.

Tværfagligt samarbejde og organisering
Det tværprofessionelle samarbejde vægtes højt. Vi samarbejder tæt med blandt andre socialforvaltningen og andre faggrupper omkring børn og familier, fordi vi tror på, at de bedste løsninger skabes sammen. Vi er organiseret sammen med den tværfaglige support bosiddende i vores fælles hus på Vibevej 9.

I tæt samarbejde med Socialforvaltningen har vi åbnet Familiehus Balder10 for familier med børn fra 0-6 år. Her udvikler vi aktiviteter og tilbud sammen med civilsamfundsaktører med fokus på fællesskab, trivsel og tidlig indsats.

På skoleområdet er vi i gang med at udvikle og afprøve det forebyggende skolefraværsprojekt Kom glad i skole – hver dag.

Hos os kan du med andre ord få mulighed for både at bruge din sundhedsplejefaglighed og være med til at udvikle den måde, vi arbejder på.

Fællesskab og fleksibilitet
Vi lægger stor vægt på et trygt arbejdsmiljø, hvor faglig sparring, supervision ved psykolog er en vigtig del af vores hverdag. Vi spiser frokost sammen og prioriterer fællesskabet og humor i hverdagen.

Som ny kollega får du en mentor og en grundig introduktion.

Vi forestiller os, at du

  • er autoriseret sundhedsplejerske og har lyst til at arbejde i en kombineret stilling med både spædbørn, skole og eller som konsulent på daginstitutionsområdet
  • arbejder selvstændigt og kan strukturere dine arbejdsopgaver
  • har et stærkt fagligt engagement og lyst til at udvikle din faglighed
  • trives i det tværprofessionelle samarbejde
  • har lyst til at bidrage aktivt til et godt arbejdsmiljø og et stærkt kollegialt fællesskab

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst. Lønnen forhandles med din faglige organisation.

Interesseret?
Hvis du vil vide mere om stillingerne eller om os, er du meget velkommen til at kontakte Marianne Albagaard, leder af Sundhedsplejen på 23 48 42 46, Vibeke Samberg, leder af Sundhedsplejen på 51 26 09 99, TR Anette Schou-Jensen på 25275173 eller Camilla Fryd på 29 39 98 84.

Søg via linket senest onsdag den 22. november 2026
Vedlæg ansøgning med eksamensbevis, CV og eventuel øvrig dokumentation.

Vi har nsættelsessamtaler torsdag den 26. november 2026.