Sundhedsfaglig rusmiddelbehandler til Rusmiddelbehandling Prags Boulevard (vagtfrit barselsvikariat)
Søg jobbet
Har du interesse for at arbejde med borgere med afhængighed af opioid og behov for substitutionsbehandling, og finder du dette arbejde betydningsfuldt?
Så er det måske lige dig, vi søger. Vores sundhedsfaglige behandler skal på barsel, og vi har derfor et ledigt barselsvikariat som sundhedsfaglig behandler i Rusmiddelbehandling Prags Boulevard.
Rusmiddelbehandling Prags Boulevard er en enhed i Center for Rusmiddelbehandling (CFR), substitutionsbehandling, der tilbyder rusmiddelbehandling og substitutionsbehandling til ca. 229 borgere efter servicelovens § 101 og medicinsk behandling efter sundhedslovens § 141 og 142.
Personalegruppen er tværfaglig sammensat og består af socialfaglige rusmiddelbehandlere: pædagoger og socialrådgivere, og sundhedsfaglige rusmiddelbehandlere: social- og sundhedsassistenter og sygeplejerske samt to afdelingslæger. Gennem tværfaglig organisering varetager rusmiddelbehandlerne behandling af borgere med afhængighed/misbrug af opioider og andet rusmiddelbrug, og som ofte har komplekse psykosociale, somatiske og medicinske problematikker.
Om stillingen
De sundhedsfaglige opgaver retter sig mod
- iværksættelse af, og opfølgning på, den medicinske behandling i tæt samarbejde med lægerne
- medicindosering og udlevering af medicin til borgerne
- screening for hepatitis og hiv
- håndtering af rusmiddelsrelaterede psykiske og somatiske lidelser
Derudover er der et bredt samarbejde med både interne og eksterne aktører, samt andre samarbejdspartnere så som den sociale hjemmepleje, hospitaler, apoteker, distriktspsykiatri, praktiserende læger, herberger, bosteder m.m.
Du vil som sundhedsfaglig behandler have et tæt samarbejde med læger og ledelse omkring organisering og strukturering af de sundhedsfaglige opgaver, samt implementering af instrukser, af indsatser der kan forbedre den sundhedsfaglige behandling, samt tilrettelægge forløb for studerende fra de sundhedsfaglige uddannelser.
Du bliver en del af et hus, hvor du får 22 engagerede og hjælpsomme kolleger. Du vil primært være tilknyttet den sundhedsfaglige gruppe, som består af tre medarbejdere og to læger. Der er dagligt morgenmøder og ugentlige faggruppemøder og tværfaglige behandlingskonferencer mv, samt månedlig supervision.
I CFR arbejder vi recoveryorienteret og med borgernes mål som omdrejningspunkt for behandlingen – også i den sundhedsfaglige tilgang. Vi arbejder med et fokus på at skabe mere sundhed for borgerne og mindske ulighed i sundhed. I forbindelse med konflikter benytter vi metoden Low Arousal og bruger systematisk debriefing og supervision.
Din profil
Vi søger en sundhedsfaglig rusmiddelbehandler, der kan arbejde selvstændigt og struktureret i en ambulant funktion, og som kan omsætte faglig viden indenfor somatik og psykiatri til det daglige arbejde i en rusmiddelbehandlingsenhed. Du ønsker samtidig at arbejde med mennesker med rusmiddelbrug og afhængighed og social udsathed, som ofte har behov for støtte til brobygning til andre sundhedsfaglige tilbud. På den måde vil du være med til at mindske ulighed i sundhed.
Vi forventer, at du
- har relevant sundhedsfaglig uddannelse som sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent, og gerne med erfaring indenfor somatik, psykiatri, gerne rusmiddelbehandling eller andet kommunalt behandlingsregi
- har kendskab eller ønske om kendskab til substitutionsbehandling
- har interesse for at arbejde med en borgergruppe, der har komplekse problemstillinger
- kan varetage medicinhåndtering og gerne blodprøvetagning
- kan arbejde sikkert i diverse IT-systemer
- har forståelse for, at borgerne kan være i så pressede situationer, at der kan opstå konflikter i forbindelse fx medicinhåndtering
- ønsker at bidrage til et godt arbejdsmiljø og kultur
- har gode organiseringsevner og sans for struktur
- ønsker at bidrage til udvikling af den sundhedsfaglige opgave
- kan bidrage til at sikre sammenhængskraft i den helhedsorienterede og tværfaglige behandling
- har gode samarbejdsevner og godt humør
- er engageret og ansvarlig i dit virke som sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent
Vi tilbyder
- oplæring i de sygeplejefaglige opgaver af læger og sygeplejersker lokalt og fra de øvrige enheder i CFR
- tværfaglig sparring på daglig basis
- supervision
- en udviklingsorienteret arbejdsplads med dygtige og engagerede kolleger, hvor det gode samarbejde er i centrum
- et job med både rutineprægede og afvekslende arbejdsopgaver med fokus på udvikling af den sundhedsfaglige opgave, og hvor arbejdsdagene aldrig er ens
- undervisning i konflikthåndtering
- deltagelse i intern undervisning og fx årlige temadage lokalt og for hele CFR
- arbejdstid i dagtimerne på hverdage.
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er et barselsvikariat, og til besættelse fra den 1. april 2026 eller snarest derefter. Stillingen er på 37 timer ugentligt. Funktionen ligger i dagtimerne fra mandag til fredag (torsdag til kl. 18.00) med fast fri hver weekend og på helligdage. Løn i henhold til gældende overenskomst for sygeplejersker eller social- og sundhedsassistenter og indenfor rammerne af lokal løndannelse. Inden ansættelse indhenter vi straffeattest og tager referencer.
Mere information
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte tilbudsleder Jacob Wettergreen på 21 56 52 82, afdelingsleder Anders Christensen på 26 77 37 98 eller læge Katrine Wibe Jensen på 21 83 90 75.
Søg via linket senest onsdag den 18. februar 2026
Vi forventer at holde samtaler tirsdag den 24. februar.