Sundhedsfaglig koordinator til Botilbuddet Sundbygårdsvej

Søg jobbet

Pleje og sundhed
Fuldtid
Fastansættelse

På Botilbuddet Sundbygårdsvej arbejder vi målrettet med at styrke vores sundhedsfaglige indsatser, hvor kvalitet og sammenhæng er i fokus. Botilbuddet har udarbejdet en sundhedsfaglig handleplan, hvor sundhedsfaglige indsatser skal optimeres på alle parametre.

Vi søger en engageret sygeplejerske, gerne med psykiatrisk erfaring, der vil være med til at implementere og forankre indsatsen i praksis.

Stillingen er en nyoprettet stilling, hvor du i stor grad kan være med til at præge din arbejdsdag.

Om Botilbuddet Sundbygårdsvej
Stillingen er forankret i psykiatrien i Center for Længerevarende Boformer og er omfattet af almenboliglovens § 105 jf. servicelovens §§ 83 og 85.

Målgruppen er voksne borgere med psykiske lidelser og varierende støttebehov i hverdagen, herunder også borgere med komplekse somatiske problemstillinger.

Om stillingen
Som sundhedsfaglig koordinator skal du bidrage med din sundhedsfaglig viden og perspektiv i det daglige arbejde i tæt samarbejde med dine kollegaer, ledelse og med borgerne.

Du skal som sundhedsfaglig koordinator arbejde med en udførende rolle, hvor du er tæt på praksis.

Set i lyset af, at der er tale om en nyoprettet stilling, er vi bevidste om, at dette er en større proces, hvor du skal have en koordinerende rolle for, at indsatserne gradvis blive optimeret og forankret, så vi til en hver tid sikrer patientsikkerhed.

Du indgår i et tæt tværfagligt samarbejde med en bred vifte af kollegaer, centerteamets konsulenter og ledelse.  

Din nærmeste leder bliver tilbuddets afdelingsleder, som også har en sundhedsfaglig baggrund.

Arbejdsopgaver er bl.a.

  • at være inde over medicin, lægekontakt og kontakt til hospital ved særlige komplekse forløb
  • sammen med ledelsen at sikre, at sundheds- og sygeplejeopgaver altid udføres af oplært personale
  • at være medansvarlig for implementering af den sundhedsfaglige handleplan på tilbuddet og efterfølgende forankring af indsatser
  • vejledning og undervisning af kollegaer, elever og pædagogstuderende
  • at være ansvarlig for sundhedsfaglig onboarding
  • at være med til at understøtte helhedspleje hos beboerne, så alle sundheds- og sygeplejefaglige opgaver og komplekse stabile omsorgsopgaver løses på en optimal måde med høj faglighed
  • at være UTH-ansvarlig

Kvalifikationer
Vi forventer, at du

  • har autorisation som sygeplejerske
  • har overblik
  • er god til at formidle og kommunikere
  • har gode samarbejdsevner og fleksibel i opgaveløsning
  • kan arbejde selvstændigt og god til at prioritere
  • har ansvarsbevidsthed og kan vise handlekraft og initiativ
  • har IT kundskaber – gerne i dokumentationssystemet DOMUS

Vi tilbyder

  • et fagligt engageret arbejdsfællesskab
  • grundig introduktion og oplæring
  • løbende faglig sparring og mulighed for kompetenceudvikling
  • en arbejdsplads med fokus på arbejdsmiljø, samarbejde og trivsel
  • indflydelse på den faglige udvikling af indsatsen

Ansættelsesvilkår
Løn og ansættelse i henhold til overenskomst for syge- og sundhedsplejersker m.fl.  Stillingen er på 37 timer om ugen primært i dagtimerne fra mandag til fredag.

Vi lægger vægt på fleksibilitet i forhold til arbejdsplanlægning, hvilket betyder, at der kan planlægges vagter i aften- og nattetimer, weekender og på helligdage. Dette aftales i hvert enkelt tilfælde mellem dig og ledelsen.

Tiltrædelse den 1. juni 2026. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse.

Ved tilbud om ansættelse indhenter vi straffeattester og referencer.

Vil du vide mere?
Har du spørgsmål vedr. stillingen, er du velkommen til at kontakte tilbudsleder Anne-Grethe Juhl på 40 49 99 19.

Du kan læse mere om Sundbygårdsvej | Socialpsykiatri København

Du kan rekvirere en uddybende funktionsbeskrivelse for stillingen hos tilbudsleder Anne-Grethe Juhl ved at sende en mail til zr29@kk.dk.

Søg via linket senest tirsdag den 14. april 2026
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 17.