Sundhedsfaglig koordinator (SSA) til botilbud Jacobshøj på Amager

Søg jobbet

Pleje og sundhed
Fuldtid
Fastansættelse

Brænder du for at gøre en forskel for mennesker med betydelig funktionsnedsættelse? Har du lyst til at tage ansvar og bruge din faglighed til at skabe kvalitet og sammenhæng i plejen?

Så er det måske dig, vi søger som vores nye sundhedsfaglige koordinator.

Om Jacobshøj 2. og 3. sal
Jacobshøj 2. og 3. sal er et botilbud for voksne mennesker med funktionsnedsættelse, der har brug for støtte til personlig pleje og omsorg. Der bor i alt 20 borgere fordelt på to etager.

Vi arbejder ud fra et neuropædagogisk standpunkt og er i gang med at uddanne hele personalegruppen i LA2u for at styrke vores fælles tilgang til borgerne og skabe de bedste rammer for borgernes trivsel og udvikling.

Læs mere om os lige her: Jacobshøj (Ørestad) | Socialjob

Om stillingen
Vi søger en engageret og struktureret social- og sundhedsassistent til en koordinerende rolle i vores team. Du bliver en vigtig faglig ressource i huset og får en central rolle i at sikre kvalitet, kontinuitet og sammenhæng i de sundhedsfaglige indsatser.

Stillingen kombinerer borgernære opgaver med koordinerende og kvalitetssikrende opgaver, og du vil arbejde tæt sammen med både kolleger, ledelse og eksterne samarbejdspartnere.

Borgergruppen 
Du vil arbejde med voksne borgere med betydelig funktionsnedsættelse, som har behov for omfattende støtte i hverdagen, herunder hjælp til personlig pleje, omsorg og sundhedsfaglige indsatser.

Dine primære opgaver

  • Ca. 15 timer ugentligt med direkte borgerkontakt 
  • Koordinering og oplæring af medarbejdere, herunder introduktion af nye kolleger
  • Ansvar for kontakt og opfølgning med læge, fysioterapeut, tandlæge og øvrige sundhedsfaglige samarbejdspartnere
  • Medicinhåndtering, herunder administration og ophældning af medicin
  • Ansvar for lageroptællinger, modtagelse og bestilling af medicin samt receptfornyelser
  • Sikre korrekt dokumentation og høj faglig kvalitet i opgaveløsningen
  • Bidrage til udvikling af faglige arbejdsgange og kvalitetssikring
  • Samarbejde tæt med ledelsen og det øvrige team om at skabe et trygt og udviklende arbejdsmiljø

Vi forventer, at du

  • Er uddannet social- og sundhedsassistent
  • Har erfaring med eller interesse for arbejdet med mennesker med betydelig funktionsnedsættelse
  • Har erfaring med eller interesse for sundhedsfaglig koordinering
  • Har styr på medicinhåndtering og kan tage ansvar for medicinadministration og relaterede opgaver
  • Kan arbejde selvstændigt og samtidig indgå i et tæt tværfagligt samarbejde
  • Har gode kommunikative evner og kan skabe tillidsfulde relationer
  • Er struktureret og god til at planlægge og bevare overblikket
  • Er nysgerrig, engageret og positiv i din tilgang til opgaver og kolleger

Vi tilbyder

  • En spændende og varieret hverdag med både borgernære og koordinerende opgaver
  • En vigtig nøglefunktion med mulighed for at præge den sundhedsfaglige kvalitet
  • Faglig sparring og tæt samarbejde med ledelse og kolleger
  • Mulighed for faglig og personlig udvikling, herunder uddannelse i LA2u og introduktion til neuropædagogik
  • Grundig introduktion og oplæring
  • Gode kolleger og et positivt arbejdsmiljø, hvor vi hjælper hinanden og har fokus på trivsel

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. Stillingen er på 37 timer ugentligt. Du indgår i vagtplanen med arbejde hver 4. weekend. Arbejdstiden er primært placeret i dag- og aftentimer efter gældende vagtplan.

Ved tilbud om ansættelse tager vi referencer efter nærmere aftale med dig. Ansættelsen er desuden betinget af tilfredsstillende straffeattest. 

Vores arbejdsplads ligger på Robert Jacobsens Vej 11A, 2. og 3. sal, 2300 København S. Botilbuddet er let tilgængeligt med offentlig transport, og der er gode parkeringsmuligheder i området, dog mod betaling.

Vil du vide mere?
Har du spørgsmål vedrørende stillingen, eller ønsker du at høre mere om hverdagen på Jacobshøj, er du meget velkommen til at kontakte afdelingsleder for 2. og 3. sal Thorbjørn Boldsen på 51 43 45 13.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Søg via linket senest søndag den 19. juli 2026