Studiejob som handicaphjælper – få unik faglig erfaring med jura, bopælskontrol og data i Danmarks største Kultur- og Fritidsforvaltning
Er du struktureret, fagligt nysgerrig og har du lyst til at arbejde tæt sammen med en erfaren specialist i Københavns Kommune?
Så tilbyder vi en helt særlig mulighed for at få indblik i offentlig sagsbehandling, datastrømme og juridisk praksis – samtidig med, at du gør en konkret forskel i hverdagen.
Om stillingen
Du bliver en del af Folkeregister og Kontrol, hvor du skal hjælpe en medarbejder med opgaver indenfor fx
- kontrol af bopælsregistreringer
- for sen anmeldt flytning og bødeforlæg
- juridiske vurderinger og sagsbehandling
- udvikling af kommunale IT-systemer og robotløsninger
Du vil være med til at understøtte det daglige arbejde ved fx at
- læse, strukturere og formulere tekster og dokumenter
- kvalitetssikre sprog og formuleringer
- assistere med notater, mails og skriftlig kommunikation
- deltage i sagsgennemgange og opgaver og mere borgerrettede sager, hvor du bliver en vigtig sparringspartner
Du vil få indsigt i en kompleks, offentlig organisation og lære, hvordan juridiske, tekniske og datadrevne processer spiller sammen.
Hvad du lærer hos os
Dette er ikke kun et job som handicaphjælper – det er også en mulighed for at opbygge værdifuld erfaring, fx med
- sagsbehandling i praksis
- juridiske vurderinger og forvaltningsret
- datastrømme og IT-forståelse i en offentlig kontekst
- skriftlig formidling og dokumentation
Dine vigtigste kompetencer
- har styr på skriftlig formidling og kan skrive korrekt, tydeligt dansk og engelsk
- er struktureret og har sans for detaljer
- kan arbejde tæt sammen med én kollega, men også selvstændigt
- er ansvarsfuld, nysgerrig og klar på at lære nyt
- har lyst til at gøre en forskel – både fagligt og menneskeligt
Vi forestiller os, at du er i gang med en videregående uddannelse inden for jura, statskundskab, samfundsfag, offentlig administration eller informationsvidenskab og lignende.
Løn- og ansættelsesvilkår
Du ansættes i henhold til gældende overenskomst med en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 20 timer som personlig handicaphjælper (studiejob). Arbejdet kan tilrettelægges fleksibelt, og vi tager hensyn til dine eksamensperioder.
Du skal dokumentere, at du er studieaktiv. Det arbejdssted vil være Nyropsgade 3, 1602 København V. Vi ønsker stillingen besat hurtigst muligt. Vi indhenter reference i forbindelse med ansættelsen.
Vil du vide mere?
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte teamleder Kasper Hyllested på 20 57 38 61.
Søg via linket senest mandag den 26. maj 2025
Vi forventer at afholde første samtale i uge 23 eller 24.
Kultur- og Fritidsforvaltningen
Kultur- og Fritidsforvaltningen er Danmarks største kulturforvaltning. Vores arbejdsopgaver spænder bredt fra idræt, kultur og borgerservice til huslejenævn, folkeregister, vielser og afvikling af valg og folkeafstemninger. I Kultur- og Fritidsforvaltningen arbejder vi for at skabe de bedste rammer for kultur- og fritidslivet i København – og i samarbejde med københavnerne at skabe en by, der lever og udvikler sig. Vi er en politisk ledet organisation og har til opgave at understøtte og udleve politiske beslutninger. Alt sammen med det overordnede formål at give københavnerne et bedre kultur- og fritidsliv og være en åben og professionel indgang til Københavns Kommune.