Studerende til Vuggestuen Junglebo på Østerbro – få værdifuld erfaring med de mindste børn
Er du nysgerrig på små børns udvikling og pædagogisk praksis? Leder du efter et relevant studiejob, hvor du får masser af erfaring med at arbejde med de mindste børns hverdag i en vuggestue med plads til at lære? Så er det måske dig, vi søger til Junglebo.
I Junglebo er vi optagede af, at alle børn oplever nærvær, omsorg og meningsfulde fællesskaber hver dag. Som studerende bliver du ansat i en flyverfunktion på tværs af vores seks stuer, hvor du støtter op om både aktiviteter, leg og hverdagens rutiner. Det kan være, at du hjælper en mindre gruppe børn i værkstedet med at udforske farver og materialer eller skaber ro og nærvær omkring frokosten. Hos os er rutinerne lige så vigtige som de planlagte aktiviteter, fordi det ofte er her, relationer, læring og nærvær opstår.
Vi samarbejder i teams, som består af to stuer, og laver aktiviteter med børnene på tværs af stuer, alder og interesser. I løbet af dagen arbejder vi også i små grupper, så der er plads til fordybelse og omsorg i arbejdet med børnene.
Hvem er du?
- Du er i gang med en relevant videregående uddannelse – fx pædagoguddannelsen
- Du har interesse for det pædagogiske fag, og ønsker at arbejde med tilrettelagte aktiviteter, leg og hverdagens rutiner
- Du møder børn i øjenhøjde og er optaget af deres perspektiver og måder at forstå og være i verden på
Om vuggestuen Junglebo
Junglebo er en vuggestue på indre Østerbro med seks stuer med 12 børn og fire voksne på hver stue. Vi har gode fysiske rammer og en dejlig stor legeplads, der er opdelt i tre legezoner. Vi har flere forskellige indendørs fællesområder, som bruges på skift og efter børnenes behov, fx et værksted, et bibliotek og et tumlerum.
I Junglebo møder du en arbejdsplads med høj faglighed, engagerede kolleger og en stærk feedbackkultur. Vi er mange uddannede pædagoger, som gerne deler viden, stiller spørgsmål og er nysgerrige på egen praksis.
Er du nysgerrig?
Har du spørgsmål, eller vil du høre mere om stillingen, så er du meget velkommen til at kontakte pædagogisk leder Iben Lunderskov på 51 18 17 65.
Du kan også læse mere om, hvordan det er at være medarbejder hos os på vores hjemmeside.
Løn- og ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og inden for rammerne af lokal løndannelse (hvis du har gennemført 60 ECTS-point på pædagoguddannelsen, kan du få et løntillæg).
Arbejdstiden er 16-20 timer om ugen, men vi aftaler et fast timetal, der passer ind i dit studie og vores skema. Opstart er snarest muligt.
Du skal være indskrevet på et studie, og derfor skal du vedhæfte din indskrivningsbekræftelse, som viser, at du er studieaktiv.
Vi indhenter børne- og straffeattest og referencer i forbindelse med ansættelsen.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Søg via linket senest onsdag den 29. juli 2026