Studerende som faste afløsere til weekend- og feriedækning i Hjemmeplejen IBØ – Gruppe F

Søg jobbet

Pleje og sundhed
Deltid - alt under 37 timer
Studenterjob/fritidsjob

Brænder du for at arbejde med mennesker i eget hjem?
Trives du i en varieret hverdag?
Vil du være en del af et team, hvor du får lov til at bruge dine kompetencer? 

Så er det dig, vi søger.

Om jobbet
Vi søger afløsere med kendskab til ældreområdet både som timelønnede, til faste weekender og med mulighed for et sommervikariat.
Vi er i gang med at indgå aftale med et firma, så timelønsvagter og ekstravagter bookes via en app.

Vi arbejder med følgende mål

  • at tilbyde helhedsorienteret pleje med høj grad af medarbejderkontinuitet og faglighed – herunder opgaveoverdragede sygeplejeindsatser og faste kontaktpersoner til borgerne
  • at arbejde rehabiliterende med borgerne for at styrke deres funktionsevne og livskvalitet
  • at styrke brugerinddragelse via velfærdsteknologi, fx ved brug af vores digitale skærmenhed og læringslejlighed
  • at styrke fagligheden i hjemmeplejen, bl.a. ved undervisning, tavlemøder og forbedringsprojekter

Forventninger til dig
Vi søger dig, som motiveres af at skabe en meningsfuld og positiv hverdag for vores borgere. Du vil indgå i vores udekørende team og vil sammen med dine kolleger skulle sikre, at borgerne oplever livskvalitet og har selvbestemmelsesret. Vi forventer desuden, at du

  • arbejder med borgeren i centrum, så man føler sig set, hørt og forstået
  • har fokus på din egen faglighed, dit ansvar og dine kompetencer og er fleksibel 
  • har et godt overblik og kan prioritere dine opgaver, også når der er travlt
  • kan arbejde selvstændigt og struktureret
  • har mod på at lære nyt og lære fra dig
  • prioriterer den nødvendige dokumentation
  • har et stabilt fremmøde og har lyst til at indgå i et arbejdsfællesskab med dine kolleger med godt humør og anerkendende tone
  • har erfaring med Cura er en fordel, men ikke et krav

Vi tilbyder

  • engagerede kolleger, der brænder for at skabe en god hverdag for borgerne
  • en velfungerende arbejdsplads med plads til smil
  • godt tværfagligt samarbejde
  • mulighed for at bringe dine sundhedsfaglige kompetencer i spil
  • supervision og faglig sparring
  • en engageret og synlig ledelse

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Vi søger studerende til timelønnede eller faste stillinger på 5-10 timer gennemsnitligt om ugen til hver 2. eller 3. weekend. Vi håber, du kan starte snarest muligt. Dagvagter kører rundt på egen cykel.

Yderligere oplysninger
Vil du høre mere om stillingerne, er du velkommen til at kontakte gruppeleder Britta Terp 26 87 15 24.

Søg via linket senest søndag den 17. augsut 2025
Vi holder ansættelsessamtaler løbende. 

Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vores hverdag handler om mennesker. Se mere om vores hverdag på www.vores-hverdag.kk.dk.