Studerende med interesse for specialområdet til børne- og ungehjemmet Nærumgård i Nærum
Vil du arbejde med børn og unge med særlige behov og samtidig få værdifuld erfaring under din uddannelse? Så har vi et spændende og meningsfuldt studiejob til dig.
På Nærumgård bor 14 børn og unge i alderen 5-18 år. De har alle en udviklingshæmning i moderat til svær grad og forskellige andre diagnoser som fx autismespektrumforstyrrelse og ADHD. De har brug for trygge og stabile voksne omkring sig.
Vi søger derfor engagerede og omsorgsfulde studerende, som har lyst til at være en del af vores pædagogiske hverdag og gøre en forskel for nogle børn og unge, der har brug for ekstra støtte i deres liv. Stillingerne er deltidsstillinger på mellem 10 og 15 timer.
Hvad får du hos os?
- et meningsfuldt studiejob, hvor du gør en konkret forskel i hverdagen for børn og unge
- et spændende og lærerigt miljø, hvor du udvikler dig fagligt – og nogle dage også personligt
- støttende kolleger, der hjælper dig godt i gang og sørger for oplæring og sparring
- en mulighed for at afprøve og koble teori og praksis, hvis du fx læser pædagogik, socialrådgivning, psykologi, ergoterapi eller lignende
Om jobbet
Du kommer til at indgå i det daglige arbejde i én af vores tre afdelinger. Opgaverne vil bl.a. være at
- støtte børnene i deres daglige rutiner
- skabe tryghed og struktur i deres hverdag
- deltage i almindelige praktiske opgaver og aktiviteter i huset
- samarbejde med faste medarbejdere omkring den pædagogiske indsats
Vores tilgang er bl.a. inspireret af neuropædagogik, Low Arousal og struktureret pædagogik, og vi lægger vægt på ro, forudsigelighed og nærvær i relationen med børnene.
Hvem er du?
- du er i gang med en relevant uddannelse og har lyst til at arbejde med børn og unge med særlige behov
- du er ansvarsfuld, stabil og nysgerrig på det pædagogiske felt
- du er klar på både omsorgsopgaver og personlig pleje
- du kan se værdien i at gøre små fremskridt sammen med børn, der har brug for særlig støtte
Ansættelsesforhold
Løn svarende til en ansættelse som omsorgs- og pædagogmedhjælper, jf overenskomst for pædagogisk personale.
Du skal være indskrevet på et studie, og derfor må du meget gerne vedhæfte din indskrivningsbekræftelse, som viser, at du er studieaktiv, og hvornår du forventes at afslutte studiet (kontakt evt. dit studie for hjælp til at ”hente” den digitalt).
Du er ansat indtil din uddannelse er afsluttet, eller hvis du vælger at stoppe på din uddannelse.
Arbejdstiden er faste vagter hver anden weekend med mulighed for 15-timers vagter. Der er også mulighed for supplerende vagter på andre dage.
Vi indhenter børne- og straffeattest og referencer i forbindelse med ansættelsen.
Tiltrædelse snarest muligt eller efter aftale.
Er du nysgerrig?
Har du spørgsmål, eller vil du gerne besøge os og høre mere, så kontakt afdelingsleder Sisse Borum på 30 13 10 69.
Søg via linket senest onsdag den 20. august 2025
Vi holder samtaler løbende.
Om Socialforvaltningen i Københavns Kommune
Socialforvaltningen (SOF) i Københavns Kommune arbejder for at støtte udsatte borgere og familier samt borgere med handicap i at leve gode og selvstændige liv. Vi tilbyder sociale indsatser på tværs af aldersgrupper og målgrupper – fra børn og unge med behov for støtte til voksne med sociale udfordringer eller handicap.
Vi har klare faglige ambitioner om at hjælpe borgere frem mod øget trivsel og livsmestring. Dette sker gennem forebyggelse, behandling og specialiserede tilbud, der tilpasses den enkeltes behov. Fra den 1. januar 2025 består SOF af seks driftscentre, fire administrative centre og et ledelsessekretariat, der arbejder tæt sammen om at sikre helhedsorienterede løsninger og høj faglighed.
Med en stærk tværfaglig tilgang og fokus på udvikling hjælper vi borgere med at møde hverdagens udfordringer og skabe nye muligheder.