Studentermedhjælper til jord og grundvand i Teknik- og Miljøforvaltningen

Søg jobbet

Øvrige
Sagsbehandling
Deltid - alt under 37 timer
Studenterjob/fritidsjob

Vil du have relevant erhvervserfaring inden for miljøområdet og være en del af den fortsatte byudvikling i København ved siden af dit studie? Så har vi måske stillingen til dig, hvor du får muligheden for at bidrage i en hverdag med spændende faglige udfordringer, gensidig sparring samt en uformel og venlig omgangstone. 

Enheden Jord og Grundvand i Københavns Kommune søger en studerende, som har kendskab til jord og grundvand, som er godt i gang med sit studie og forventer at have minimum et til to studieår tilbage. 

Som medarbejder i Jord og Grundvand vil du være med til at arbejde mod det fælles mål at gøre København til et bedre sted at bo. Vores redskaber er lovgivningen og kommunens politikker sammen med vores tekniske og faglige kompetencer på miljøområdet. 

Jobbet og dine opgaver
Vores opgaver er myndighedsopgaver, og vi forestiller os, at du kan bidrage til nedenstående opgaver: 

  • Anvise overskudsjord til rette jordmodtagere 
  • Besvare forespørgsler om jordforurening
  • Følge op på jordflytningssager 
  • Foretage tilsyn med jordflytningssager 
  • Opfølgning på boringstilladelser
  • Opfølgning på boringers indberettede data i Jupiter-databasen
  • Opfølgning på permanente indvindingstilladelser 
  • Opdatering i QGIS af vores kort (KK-Kort) over grundvandstilladelser 
  • Foretage tilsyn med boringer 

Arbejdssproget er dansk både på skrift og i tale. 

Vores forventninger til dig 
Du er i gang med en relevant uddannelse inden for miljøområdet. Som person ser vi gerne, at du passer på nedenstående beskrivelse: 

  • Du tager medansvar for dine opgaver 
  • Du kan både arbejde selvstændigt og sammen med andre 
  • Du trives med mange, mindre arbejdsopgaver 
  • Du har gerne kendskab til jord og grundvand generelt eller miljøfremmede stoffer og deres forureningsudbredelse i jord og grundvand 
  • Du er stabil og arbejder systematisk 
  • Du kan kommunikere og formidle på en serviceorienteret måde over for borgere og virksomheder 

Om os 
I Jord og Grundvand møder vi faglige udfordringer dagligt, og der er sjældent to dage, der er ens. Vi er en rummelig enhed med høj faglighed og plads til sparring og oplæring. Vi er en enhed med en uformel omgangstone, hvor humor er vigtigt. Vi kommer hinanden ved og opbygger sociale relationer fx i forbindelse med arrangementer efter arbejdstid. 

Vi er 21 medarbejdere i enheden, som blandt andet arbejder med drikkevand og grundvandsbeskyttelse, håndtering af jord i forbindelse med jordflytninger, genanvendelse af jord og tilladelse til byggeri på forurenede grunde. Vi er organiseret i tre teams; § 8-team (tilladelser til byggeri på forurenede grunde), Jordhåndteringsteam og et Grundvandsteam. 

Det siger dine kommende kollegaer om arbejdspladsen: 

“Det er fedt, når jeg cykler rundt i byen og kommer forbi de sager, jeg har arbejdet med, fordi jeg ved, at der har været forurening, som er blevet gravet væk”. 

“Man bliver en del af en åben kultur med stor faglighed,gode mennesker oggod energi”.

“Folk er meget villige til at lære fra sig. Jeg fik hurtigt hjælp til at blive sat ind i det, jeg ikke kendte i forvejen”.

Ansættelsesvilkår 
Stillingen ønskes besat snarest muligt og senest den 1. marts 2026, og udløber når du ikke længere er studieaktiv. Arbejdstiden er 12 timer om ugen med mulighed for flekstid. Der forventes fleksibilitet fra begge sider, og vi planlægger sammen de dage, hvor du vil være på arbejde. 

Ansættelsen vil, som udgangspunkt, være som studerende i henhold til overenskomst for administration og IT mv. indgået mellem KL og HK Kommunal. Stillingen er placeret i enheden Jord og Grundvand i Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune på adressen Njalsgade 13, 2300 København S.

Hvis du vil vide mere
Har du spørgsmål om stillingen, kan du ringe til miljøsagsbehandler Jeppe Ankersen på 21 35 23 05 eller enhedschef Jannie Jesse på 20 29 64 99.

Søg via linket senest torsdag den 15. januar 2026
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler med udvalgte kandidater den 23. januar 2026.

Om Teknik- og Miljøforvaltningen
Teknik- og Miljøforvaltningen varetager myndighedsopgaver og servicerer borgere og erhvervsliv blandt andet inden for miljøområdet, lokalplanlægning, byfornyelse, byggesagsbehandling og trafikområdet. Desuden er det Teknik- og Miljøforvaltningen, der står for renholdelse, vedligeholdelse og udvikling af byens veje og parker, foretager parkeringskontrol og driver de københavnske kirkegårde. Vi beskæftiger ca. 2.400 medarbejdere og administrerer et bruttobudget på knap 4,1 mia. kr.