Studentermedhjælper til det Boligsociale Område

Søg jobbet

Øvrige
Sagsbehandling
Politik og administration
Deltid - alt under 37 timer
Studenterjob/fritidsjob

Vi søger en studerende indenfor det socialfaglige felt, der skal hjælpe med de daglige opgaver i Din Sociale Indgang – Det Boligsociale Område.

Lidt om os 
Det Boligsociale Område er et myndighedsområde i Socialforvaltningen med ca. 110 ansatte, der beskæftiger sig med udsatte borgere på tværs af målgrupper og alder med et primært fokus på bolig, hjemløshed og beskæftigelse. Vi er en god blanding af sagsbehandlere, boligrådgivere og andre fagpersoner, som i det daglige har mange fælles berøringsflader og drager stor nytte af hinanden. 

Vi samarbejder tværfagligt og inviterer interne og eksterne aktører ind i opgaveløsningen i samarbejde med borgeren, og vi insisterer på at støtte borgeren i at være en del af hele samfundet.  

Det Boligsociale Område finder, udvikler og anviser mulige veje til mestring af et godt liv. Boligindsatsen spiller en vigtig rolle, fordi en bolig for de fleste mennesker er en base, hvorfra andre forhold, der giver livet værdi, kan udspringe. Boligindsatsen er også en sammenhængende og integrerende indsats, hvor der skabes sammenhæng mellem borgere, professionelle aktører og civilsamfund.  

Dine opgaver bliver fx  

  • administrative opgaver i forbindelse med sagsbehandling i enheden, herunder indhentelse af akter i forbindelse med sagsoplysning
  • sagsbehandlingsopgaver, hvor du enten bistår eller selv bliver ansvarlig for gennemførslen af opgaven og dialogen med borgerne
  • udarbejde aktindsigter

Du vil få et indgående kendskab til forvaltningsloven, persondataloven, serviceloven og lov om en aktiv beskæftigelsesindsats gennem praktiske arbejdsopgaver. Vi kan tilbyde en stilling, hvor du får et indblik i en række socialfaglige områder og med alsidige problemstillinger. Vi ønsker en medarbejder, der både kan arbejde selvstændigt og samtidig indgå i et team, hvor vi hjælper hinanden med opgaveløsningen.  

Vi forventer, at du

  • er socialrådgiverstuderende
  • har lyst til et arbejde, hvor du kommer tæt på den socialfaglige virkelighed
  • er fortrolig med IT-programmerne i MS Office-pakken samt diverse IT-værktøjer (oplæring vil finde sted)
  • trives med rutineprægede opgaver
  • er serviceminded og god til at samarbejde
  • er fleksibel, diplomatisk og udadvendt samt i stand til at varetage opgaver, der kræver fortrolighed

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst for socialrådgivere, socialformidlere og/eller HK- overenskomst for administration og IT.

Det er en forudsætning, at du er aktiv studerende og kan dokumentere, at du er indskrevet ved en højere læreanstalt.

Stillingen som studentermedhjælper er otte timer ugentligt. Tiltrædelse 1. januar 2026.

Vil du vide mere?
Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Jóhann Helgi Karlsson på 20 33 64 77 eller Julie Flemming Hjelholt på 61 62 21 05.

Søg via linket senest tirsdag den 2. december 2025