Studentermedhjælper til Afdeling for Fællesskaber
Søger du studiejob?
Mangler du verdens bedste studiejob? Og er du godt i gang med din bachelor? Interesserer du dig for sundhedsfremme og forebyggelse for ældre i samarbejde med civilsamfundet og har/ønsker du indblik i området i en politisk kontekst? Så læs med her.
Om dit kommende studiejob
Du ansættes i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen (SUF) i Københavns Kommune. Her kommer du til at arbejde i Center for Ældreliv og Innovation (CÆI) i Afdeling for Fællesskaber. Vi er en afdeling på ca. 25 konsulenter og én studentermedhjælper. Du kommer til at sidde i et storrumskontor, hvor fællesskab og socialt liv vægtes højt. Som studentermedhjælper bliver du tilknyttet en konsulent, som arbejder med Københavns seniorklubber.
Her kommer de opgaver, der kan få dine tværfaglige kompetencer fra din uddannelse i spil indenfor både sundhed, forebyggelse, politik, administration og projektarbejde.
Som studentermedhjælper skal du bidrage til at løse følgende opgaver
- Administration af ansøgnings- og bevillingsproces for forebyggende og aktiverende tilbud til ældre (§ 6-seniorklubber).
- Administrativt arbejde, elektronisk arkivering, dagsordener og referater, indsamling, registrering og bearbejdning af statistiske data.
- Udarbejdelse af notater og indstillinger til politikerne i Sundheds- og Omsorgsudvalget.
- Udviklingsprojekter i samarbejde med civilsamfundsaktører og frivillige.
- Udvikling og gennemførelse af temamøder og andre faglige arrangementer.
Vi forventer, at du
- Er i gang med en videregående uddannelse indenfor folkesundhed, samfundsvidenskab eller lignende og gerne i gang med din bachelor.
- Trives i et travlt miljø, som fordrer en selvstændig, tværfaglig og ansvarsbevidst tilgang til opgaverne.
- Kan lide at arbejde sammen med mange forskellige faggrupper og er god til at netværke.
- Viden om frivillighed og ældreområdet er en fordel, men ikke en forudsætning.
Praktisk
Stillingen er på otte timer ugentligt. Du vil få mulighed for selv at præge dit arbejde og evt. nye opgaver, som kan understøtte dine kompetencer. Din arbejdstid kan tilrettelægges fleksibelt, så det tager hensyn til dit studie, eksaminer m.m.
Ansættelse snarest, gerne den 16. februar 2026.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til Københavns Kommunes regelsæt gældende for studerende beskæftiget med kontorarbejde. Det er en forudsætning, at du er aktiv studerende og kan dokumentere, at du er indskrevet ved en højere læreanstalt.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte konsulent Ditte Friis mail: u120@kk.dk eller telefon: 24 62 03 14 eller studentermedhjælper Astrid Esbjerg Birkedal mail: q03h@kk.dk eller telefon: 42 41 42 60.
Søg via linket senest mandag den 2. februar 2026
Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vores hverdag handler om mennesker. Se mere om vores hverdag på www.vores hverdag.kk.dk.