Studentermedhjælper med relevant studiebaggrund til fast weekendarbejde i Den Sociale Hjemmepleje i København
Vi tilbyder dig et job med mening
Den Sociale Hjemmepleje er en del af Borgercenter Voksne i Socialforvaltningen under Københavns Kommune. Vi er en specialiseret hjemme- og sygepleje, der er organiseret i flere enhedsgrupper, herunder dag, aften og nat samt sygepleje. Vi har åbent 24 timer i døgnet og tilbyder både praktisk hjælp og personlig pleje. Vi yder hjælp og støtte til udsatte og sårbare københavnere i alderen 18-65 år i deres eget hjem. De københavnere, vi hjælper, har både psykiatriske og sundhedsfaglige problemstillinger samt sociale udfordringer.
Hvad er dine arbejdsopgaver?
Vi tilbyder dig en stilling, hvor du skal arbejde i borgernes hjem. Et arbejde, hvor du kommer til at samarbejde med mange forskellige mennesker, hvor dialog, motivation, samarbejde og tæt borgerkontakt er i fokus.
Din opgave vil være at hjælpe borgerne i eget hjem med det, de ikke kan selv. De kan have brug for både praktisk hjælp, rengøring samt hjælp til personlig pleje m.v.
Mød Ideen, Miguel og Patrick lige her og læs mere om deres arbejdsdag lige her: Iden fra Den Sociale Hjemmepleje, Miguel fra Den Sociale Hjemmepleje og Patrick fra Den Sociale Hjemmepleje.
Vi leder efter dig, som er i gang med en relevant social- og sundhedsfaglig uddannelse, som matcher hos os. Vi forestiller os, at du er studere til sygeplejerske, social- og sundhedsassistent eller social- og sundhedshjælper.
Udover din studiebaggrund, så er det vigtig for os, at du kan sige ja til følgende
- taler, skriver og forstår dansk
- er ansvarsbevidst, pligtopfyldende og mødestabil
- forstår vigtigheden af, at din indsats skal dokumenteres og registreres i Cura (systemet, vi arbejder i)
- at du har en cykel og ikke mindst holder af at bruge den, da den bliver dit transportmiddel rundt på en vagt
- har lyst til weekendarbejde i al slags vejr
Vi tilbyder
- introduktion og oplæring
- en spændende arbejdsplads med masser af faglige udfordringer
- mulighed for flere dagvagter i dine studiefri perioder
Du finder os lige her
Vi er en del af to centre, som tilsammen dækker hele København. Vores ledige studiejob er hos vores Center Nord beliggende på Vibevej 9 på 3. sal i København NV. Her tjekker du ind og starter din dag op. Vi er morgenfriske og samles kl. 07.30 til vidensdeling og udlevering af kørelister til dagens besøg.
Ansættelsesvilkår
Lønnen følger overenskomsten for FOA. Ansættelsen er fra den 1. december 2025 eller snarest muligt. For at kunne blive ansat skal du være indskrevet på en uddannelse. Derfor beder vi dig vedhæfte en indskrivningsbekræftelse, der viser, at du er studieaktiv (dit studiested kan hjælpe dig med at hente dokumentet digitalt). Du fastansættes til weekendarbejde hver 4. weekend – gennemsnitligt 3,5 timer pr. uge . Vi indhenter referencer og straffeattest i forbindelse med ansættelsesproceduren.
Mere information
Du er velkommen til at kontakte enhedsleder Angelica T Christensen på 29 28 61 55.
Vi ser frem til at modtage en motiveret ansøgning og dit cv.
Søg via linket senest onsdag den 12. november 2025
Vi indkalder til samtaler løbende.