Stubmøllen i det gamle Sydhavn søger pædagogisk personale, som brænder for de mindste børns trivsel og udvikling
Brænder du for de mindste børns trivsel og udvikling? Vil du udvikle dig fagligt og personligt – og samtidig være en del af et engageret og mangfoldigt team i en lille, hyggelig vuggestue i det gamle Sydhavn?
Så er det måske dig, vi søger!
Om os
Stubmøllen består af to afdelinger: En lille børnehave med to grupper i en hyggelig gammel lejlighed og en vuggestue i et selvstændigt hus med tre stuer – alle med direkte adgang til en dejlig legeplads. Selvom vi er fysisk adskilt, arbejder vi tæt sammen om børnenes trivsel, udvikling og fællesskaber. Hos os er hverdagen struktureret, forudsigelig og fyldt med relationer, leg og godt humør.
Som en del af Valby/Vesterbro/Kgs. Enghave Klynge F indgår vi i et samarbejde med fem andre institutioner i nærområdet. Vi arbejder ud fra en fælles strategi, der blandt andet omfatter vores værdier, kerneopgave og vision for klyngen: Sammen skaber vi det gode børneliv i Sydhavnen.
Vi søger en pædagog, pædagogisk assistent eller medhjælper, som
- har lyst til at udvikle sig – både fagligt og personligt
- har mod på at lære nyt og bidrage med egne idéer
- er nysgerrig og åben overfor nye perspektiver
- trives med både selvstændige opgaver og fælles refleksion
- vil bidrage aktivt til et godt arbejdsmiljø
- kan tage ansvar og vise initiativ i hverdagen
- har lyst til at samarbejde på tværs af stuer og faggrupper
Vi tilbyder
- en arbejdsplads med engagerede og hjælpsomme kolleger
- en hverdag præget af nærvær, humor og fælles ansvar
- skønne børn og et tæt forældresamarbejde
- gode rammer for at bringe dine idéer og initiativer i spil
- et stærkt fagligt og socialt fællesskab, hvor vi løfter i flok
- mulighed for at styrke dine pædagogiske kompetencer
Hvad kan du forvente som pædagogisk personale hos os?
Vi har fantastiske omgivelser og tager ofte på ture i nærområdet sammen med børnene. Vores pædagogiske arbejde er organiseret i små grupper, og vi arbejder hele dagen med rutiner og aktiviteter, der støtter børnenes udvikling.
Hos Stubmøllen får du dygtige og erfarne kolleger – både pædagoger, pædagogiske assistenter og medhjælpere – for hvem faglighed, sparring og udvikling er i højsædet.
Vi arbejder med forskellige temaer i løbet af året og har fokus på gode overgange fra vuggestue til børnehave samt på tværgående samarbejde i huset. Vi værdsætter nye perspektiver og ser gerne, at du har lyst til at tage del i den faglige udvikling.
Vi har en mangfoldig børnegruppe, herunder flere børn i udsatte positioner. Derfor har vi et tæt samarbejde med forældre og faglige ressourcepersoner, og vi lægger stor vægt på at gøre en positiv forskel for børnene.
Vi forventer, at du møder alle børn i øjenhøjde og kan tilpasse din pædagogiske praksis efter børnenes behov. Du skal have lyst til at arbejde skriftligt med pædagogisk analyse, handleplaner og SMITTE, når det er nødvendigt – vi tilbyder god støtte og oplæring i dette.
Vi har en engageret forældregruppe, som gerne deltager i arrangementer som plantedage og sommerfester. Vores fysiske rammer er skønne, og vi bor tæt på Valbyparken og Karens Minde, hvor vi ofte går ture med børnene.
Løn- og ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. Vi indhenter børne- og straffeattest og tager referencer i forbindelse med ansættelse.
Stillingerne er på 32/37 timer om ugen med mulighed for start den 1.september 2026 eller senere.
Mere information
Har du spørgsmål vedrørende stillingen, er du meget velkommen til at kontakte pædagogisk leder Katja Maraszkiewicz på 51 85 04 78.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Søg via linket senest onsdag den 19. august 2026
Vi indkalder løbende til samtaler.
Sammen med din ansøgning beder vi dig uploade dit CV (og uddannelsesbevis, hvis du er uddannet pædagog).