Støt unge med autisme på vej mod selvstændighed – vi søger pædagog eller social- og sundhedsassistent til afklarings- og botræningstilbud Nordhavn

Søg jobbet

Pædagogik
Fuldtid
Fastansættelse

Vil du støtte unge med autisme på vej mod selvstændighed?
Kan du skabe tryghed, struktur og udvikling gennem relationer og aktiviteter?

Så er det måske dig, vi leder efter.

Om botilbuddet Nordhavn
Nordhavn er et § 107 afklarings- og botræningstilbud i Københavns Kommunes socialforvaltning for 12 unge borgere med autismespektrumforstyrrelser (ASF) og komorbiditet. Tilbuddet er organiseret under Vinklen, som er en del af Center for Midlertidige og Selvstændige Boformer (CMSB).

Nordhavn startede i august 2020 og har en klar ambition: At skabe de bedst mulige udviklingsbetingelser for borgere med ASF gennem høj faglig kvalitet, indlevelse og respekt for den enkeltes livssituation.

Borgernes mål med opholdet er at styrke deres færdigheder og kompetencer med henblik på at kunne flytte videre til en mere selvstændig bolig. Opholdets varighed er typisk et-tre år, afhængigt af den individuelle udvikling.

Vores pædagogiske tilgang
I Nordhavn arbejder vi struktureret, metodisk og relationsbaseret. Borgerforløbet er bygget op omkring et firedelt fasekoncept

  1. indflytning
  2. opstart
  3. træningsmoduler
  4. udflytning

Derudover arbejder vi med

  • aktivitetsbaseret og relationsskabende pædagogik
  • tydelig struktur i dag, uge og halvår med fokus på energiforvaltning
  • individuelle udviklingsmål og systematiske observationer
  • borgerinddragelse i mål og indsatser
  • opbygning af fællesskaber – både i botilbuddet og i civilsamfundet
  • pædagogiske aktiviteter, hvor medarbejdernes egne interesser gerne må bringes i spil

Vi er opsøgende i vores arbejde, så der sikres mest mulig tid sammen med borgerne, og vi arbejder målrettet for at styrke egenmestring, livskvalitet og social inklusion.

Hvem søger vi?
Vi søger en pædagog eller social- og sundhedsassistent, som

  • arbejder aktivt og opsøgende med relationsdannelse
  • kan arbejde struktureret og systematisk, men også nysgerrigt og fleksibelt
  • er kreativ i tilgangen til individuelle og fagligt relevante indsatser
  • har blik for både trivsel, mestring og udvikling
  • trives i samarbejde og prioriterer kollegial sparring højt
  • er opsøgende i forhold til eksterne samarbejdspartnere

Du bliver en del af et medstyrende team, og vi forventer derfor, at du

  • kan arbejde selvstændigt
  • tager ansvar for både opgaver og faglig udvikling
  • bidrager aktivt til udviklingen af tilbuddet som helhed

Dine opgaver vil bl.a. være

  • pædagogisk støtte og udviklingsarbejde med borgerne
  • sundhedsfaglig og pædagogisk dokumentation
  • medansvar for daglige driftsopgaver som fx vagtplan, indkøb, økonomi, rengøring og arbejdsmiljø
  • deltagelse i fælles ansvar for tilbuddet som helhed

Hvad vi tilbyder dig?
Hos Nordhavn bliver du en del af et engageret og erfarent team, hvor alle bidrager aktivt og hvor faglighed og nærvær prioriteres højt. Du får adgang til sparring og specialviden gennem hele organisationen – både i Vinklen og i centerfællesskabet CMSB – og får gode muligheder for både faglig og personlig udvikling i en veldrevet organisation med fokus på kvalitet og trivsel.

Arbejdstid og vilkår
Stillingen er på 37 timer ugentligt med skiftende arbejdstider – på hverdage typisk mellem kl. 07-21.30 og hver 4. weekend kl. 10.30-21.00. Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst, og tiltrædelse kan ske den 1. april 2026 eller snarest muligt.

Vil du vide mere?
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte faglig leder Mia Larsen på 23 36 87 40 eller tilbudsleder Susanne Wolfsberg på 26 81 66 67. Du kan læse mere om Nordhavn her.

Søg via linket senest onsdag den 11. februar 2026
Vi holder samtaler løbende.