Stærk inklusionsvejleder til dejlige Hanssted Skole i Valby

Søg jobbet

Undervisning
Fuldtid
Fastansættelse

På vores tosporede skole arbejder vi målrettet med at skabe mangfoldige børnefællesskaber, hvor alle børn oplever tilhørsforhold, tryghed og mulighed for at lykkes – både fagligt og socialt. Samtidig er vi i fuld gang med at dygtiggøre os i arbejdet med mottoet 'en skole, der kan mere for flere'. Det betyder, at vi aktivt udvikler nye veje til en tidssvarende skole, der kan favne flere børns læring og udvikling – og her bliver du en vigtig medspiller.

Vi leder efter dig, som

  • ser børns adfærd som kommunikation. Du er den der kan stille de rigtige spørgsmål, før du giver de rigtige svar
  • har en solid værktøjskasse inden for inklusion, relationsarbejde og specialpædagogiske tilgange
  • kan støtte lærere og pædagoger i at tilrettelægge læringsmiljøer, hvor flest mulige børn trives i almenmiljøet
  • kan lave trivselsforløb i klasserne
  • kan facilitere møder og sparringer – både med børn, personale og forældre
  • er tydelig, rolig, empatisk og god til at skabe tillid
  • trives i et lille miljø, hvor vi hjælper hinanden, løfter i fællesskab, tænker på tværs og prioriterer nærvær i hverdagen

Dine opgaver vil blandt andet være

  • rådgivning og sparring til teams omkring klasser, grupper og enkelte børn
  • observationer og analyse af læringsmiljøer og børns trivsel
  • bidrage til vores udviklingsarbejde med En skole der kan mere for flere
  • deltage i møder med PPR, forældre og andre samarbejdspartnere
  • megen kontakt og relationsarbejde, særligt i forhold til sårbare elever

Vi tilbyder

  • en lille, overskuelig skole med korte veje fra idé til handling
  • en engageret personalegruppe, der gerne vil udvikle sig og har barnet i fokus
  • en ledelse, der bakker op om dit arbejde og giver plads til indflydelse på eget arbejde
  • en central rolle i at skabe en mere tidssvarende skole, der kan rumme flere børn i almenmiljøet

Vi forestiller os, at du

  • er uddannet pædagog og har erfaring fra lignende stilling som inklusionsvejleder eller med andet specialpædagogisk arbejde
  • arbejder systematisk, anerkendende og nysgerrigt
  • kan skabe overblik – også når andre mister det

Værdigrundlag
På Hanssted Skole insisterer vi på en høj trivsel og den anerkendende tilgang til hinanden og vi arbejder ud fra følgende tre værdier: Fællesskab, Ambition og Udvikling.

Fællesskab: Den daglige tryghed og trivsel er en forudsætning for læring. De voksne på skolen har en positiv og anerkendende tilgang til det enkelte barn, så alle potentialer udnyttes. Vi vægter fællesskabet højt, så vi alle har ansvar for at skabe en tillidsfuld og respektfuld hverdag. 
Vi er ambitiøse: På Hanssted Skole er vi ambitiøse. Vi vil være blandt de bedste skoler i København såvel på det faglige som det sociale plan. Det betyder, at vi stiller krav til hinanden og forventer, at eleverne gør deres bedste, således at den enkeltes kompetencer og forcer udnyttes bedst muligt. Hanssted Skole skal fortsat være forældrenes foretrukne valg af lokal skole og samarbejdet med forældrene er en forudsætning for, at vi lykkes. 
En skole i udvikling: Vi ønsker at skabe et tidssvarende, kreativt og inspirerende læringsmiljø, hvor alle kan blive udfordret. Eleverne skal stå rustet til den virkelighed, der venter efter skolen.  

Det er vores mål, når børnene forlader Hanssted Skole – vores skole, at de vil gå ud i livet med troen på sig selv, at de har kendskab til egne resurser, og at de vil møde verden med interesse og mod! 

Skolen er organiseret i to afdelinger: En grundskole fra børnehaveklasse-5. klasse og en overbygning fra 6.-9. klasse. Du vil have din gang i begge afdelinger, dog primært grundskolen.

Ansættelsesvilkår
Stillingen er på fuld tid med tiltrædelse snarest muligt. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.

Mere information
Du kan kontakte skoleleder Trine Krause Larsen på 21 54 75 37 eller afdelingsleder for grundskolen Line Iska Birk på 24 90 17 52, hvis du har spørgsmål til stillingen. I øvrigt henviser vi til skolens hjemmeside.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.

Søg via linket senest søndag den 8. marts 2026
Vi holder samtaler torsdag den 12. og fredag den 13. marts.