Sprogpædagog til daginstitutionen Kålormen
Genopslag
Brænder du for arbejdet med børn? Og har du lyst til at arbejde med udvikling og trivsel i et engageret og fagligt stærkt arbejdsfællesskab? Så er du måske vores nye pædagog i Kålormen.
Vi søger en nysgerrig og motiveret børnehavepædagog, som vil gå forrest i arbejdet med sprog. Derfor søger vi en pædagog, som brænder for det relationelle arbejde, rutinepædagogik og sprog. Du vil få stillingsbetegnelse som sprogkoordinator. Du vil være tilknyttet en børnehavegruppe, men vil have tid til at planlægge og gå forrest i sprogarbejdet i hele huset.
Vi tilbyder
- en stilling på 37 timer om ugen
- en hverdag, hvor du arbejder tæt med børn i alderen 0-6 år med særligt fokus på deres udvikling, trivsel og sprog
- et arbejdsfællesskab, der er professionelt og omsorgsfuldt
- mulighed for at bruge systematiske metoder og data i vores arbejde til at planlægge vores aktiviteter
- mulighed for at indgå i et trygt og udviklingsorienteret miljø med fokus på relationer, positioneringer og børneperspektiv
- en arbejdsplads, som kan tilbyde kreativ frihed inden for rimelige rammer
- en arbejdsplads, hvor feedback, sparring og faglig nysgerrighed er en naturlig del af vores hverdag
- aftale med Falck Healthcare, hvor man gratis, kan gå til fx fysioterapi, kiropraktor m.m.
- røgfri arbejdstid
Vi søger dig, som
- har lyst til at gøre en forskel for børns hverdag og udviklingsmuligheder
- trives med at være til stede i børnehøjde, tager del i leg og hverdagsrutiner og ser det som udviklingsmuligheder
- har lyst til at dele din viden, udvikle dig fagligt og deltage aktivt i stuemøder, refleksioner og planlægning
- er åben, nysgerrig og samarbejdsvillig – og klar til både at arbejde selvstændigt og i tæt samarbejde med kolleger
Om Kålormen
Kålormen er en 0-6-års institution beliggende centralt på Nørrebro. Vi er en engageret lille personalegruppe, som arbejder ud fra faglige tilgange som Tryghedscirklen og positioneringer. Vores mål er at skabe et trygt og udviklende miljø for børnene med tid og rum til fordybelse og til leg og læring.
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er efter gældende overenskomst mellem LFS og Københavns Kommune.
Stillingen er på 37 timer om ugen. Tiltrædelse 1. april 2026.
Der indhentes børne- og straffeattest samt udvidede referencer som et led i ansættelsesprocessen.
Kålormen er en del af Klynge Nord E.
Vil du vide mere?
Kontakt pædagogisk leder Sara Trantel Glad på 24 75 85 57.
Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.
Søg via linket senest lørdag den 14. marts 2026
Vi holder samtaler løbende.