Sporskiftepædagog til Kålormens børnehave
Brænder du for arbejdet med børn?
Har du lyst til at arbejde med udvikling og trivsel i en engageret og fagligt stærk børnehave?
Så er du måske vores nye sporskiftepædagog i Kålormen. Vi søger en nysgerrig og motiveret medarbejder, som er i gang med et sporskifte til pædagogfaget, og som ønsker at udvikle sine pædagogiske kompetencer i tæt samarbejde med engagerede kolleger.
Hvad tilbyder vi?
Vi tilbyder
- en stilling på 37 timer om ugen og en pædagogstilling efter endt uddannelse
- en hverdag, hvor du arbejder tæt med børn i børnehavealderen med særligt fokus på deres udvikling og trivsel
- et arbejdsfællesskab, der er professionelt og omsorgsfuldt – i Kålormen bruger vi systematiske metoder og data i vores arbejde til at planlægge vores aktiviteter
- mulighed for at indgå i et trygt og udviklingsorienteret miljø med fokus på relationer, positioneringer og børneperspektiv
- en arbejdsplads, som kan tilbyde en kreativ frihed indenfor rimelige rammer
- en arbejdsplads, hvor feedback, sparring og faglig nysgerrighed er en naturlig del af vores hverdag
- en klyngeaftale med Falck Healthcare, hvor du gratis kan gå til fx fysioterapi, kiropraktor
- røgfri arbejdstid
Vi søger dig, som
- er i gang med et sporskifte og ønsker at arbejde som pædagog
- har lyst til at gøre en forskel for børns hverdag og udviklingsmuligheder
- trives med at være til stede i børnehøjde, tage del i leg og hverdagsrutiner og ser dem som udviklingsmuligheder
- har lyst til at udvikle dig fagligt og deltage aktivt i stuemøder, refleksioner og planlægning
- er åben, nysgerrig og samarbejdsvillig – og klar til både at arbejde selvstændigt og i tæt samarbejde med kolleger
- har en særlig interesse, som kan inddrages i dit pædagogiske arbejde, det kan fx være idræt, musik eller lignende
Om Kålormen
Kålormen er en 0-6-års institution, der ligger centralt på Nørrebro. Vi er en engageret personalegruppe, som arbejder ud fra faglige tilgange som Tryghedscirklen og positioneringer. Vores mål er at skabe et trygt og udviklende miljø for børnene med tid og rum til fordybelse, leg og læring.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer om ugen. Vi ønsker, at du kan starte den 1. september 2025. Løn- og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst mellem LFS og Københavns Kommune. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer. Kålormen er en del af Nørrebro/Bispebjerg Klynge E – en røgfri klynge.
Vil du vide mere?
Kontakt pædagogisk leder Caroline Victoria Lentz på 61 45 95 33, hvis du har spørgsmål til stillingen.
Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.
Søg via linket senest mandag den 14. juli 2025
Grundet sommerferie i juli afholder vi samtaler onsdag den 13. august.