Specialist i transformation og lederudvikling med fokus på digital transformation i Beskæftigelses-, Integrations- og Erhvervsforvaltningens Kontor for Digitalisering

Søg jobbet

IT og digitalisering
Fuldtid
Fastansættelse

Københavns Kommune har en ambitiøs digital dagsorden, der berører alle forvaltninger i kommunen. Du skal være med til at omsætte denne dagsorden til konkret organisatorisk og ledelsesmæssig udvikling ved at styrke ledelsens evne til at drive og forankre digital transformation i praksis.

I Beskæftigelses-, Integrations- og Erhvervsforvaltningens Kontor for Digitalisering arbejder vi målrettet med at koble digital udvikling tæt til kerneopgaven. Vi har en central rolle i at understøtte forvaltningens strategiske retning, og du vil få en unik mulighed for at arbejde tæt på topledelsen med både udvikling og implementering af transformationstiltag.

Arbejdsopgaver og ansvarsområder
Du bliver en del af et nyetableret team bestående af to, som udover dig arbejder med at drive forvaltningens digitale transformation og kompetenceudvikling. Din rolle vil have særligt fokus på ledelse og organisationskultur og være en central rolle i at omsætte strategiske ambitioner til konkrete indsatser, der styrker ledernes kompetencer og organisationens evne til at arbejde digitalt.

En af dine første hovedopgaver bliver at videreudvikle og gennemføre kompetenceudvikling af digital ledelses for forvaltningens top- og mellemledere (ca. 100 ledere). Samtidig vil du bidrage til at videreudvikle og implementere forvaltningens eksisterende transformations- og kompetenceprogram.

Du vil referere til kontorchefen og indgå i samspil med topledelsen i forvaltningen i forbindelse med konkrete indsatser og udviklingsforløb.

Som vores transformationsspecialist, skal du bl.a.

  • designe og gennemføre lederudviklingsforløb med fokus på digital transformation
  • facilitere møder, workshops og strategiforløb for ledelsesgrupper
  • yde 1:1-sparring og coaching af ledere
  • omsætte strategiske målsætninger til konkrete initiativer og implementere dem i organisationen
  • bidrage til udvikling og forankring af en stærk organisationskultur, der understøtter digital udvikling
  • udarbejde beslutningsoplæg, indstillinger og budgetnotater til direktion og politisk niveau
  • samarbejde tæt med HR om udvikling og gennemførelse af kompetenceudviklingsindsatser
  • sikre fremdrift og sammenhæng mellem strategi, ledelse og drift

Stillingen har en balanceret profil, hvor hovedvægten ligger på udvikling, facilitering og implementering, men du skal samtidig bidrage til den strategiske retning.

Faglige og personlige kvalifikationer
Du har erfaring med at arbejde med transformation, organisationsudvikling og lederudvikling i større organisationer, og du motiveres af at omsætte strategi til konkret praksis. Du har en stærk forståelse for, hvordan man udvikler ledere i komplekse organisationer, og du kan både rådgive og selv drive indsatser. Du er nysgerrig af natur, trives i samarbejde med mange forskellige fagligheder og er stærk til at skabe tillidsfyldte relationer. Vi vægter derfor højt, at du

  • har erfaring med transformationsledelse og organisationsudvikling – gerne i større organisationer
  • har arbejdet med design og gennemførelse af lederudviklingsforløb
  • har kompetencer indenfor coaching og facilitering af ledere og ledergrupper
  • kan omsætte strategiske ambitioner til konkrete initiativer og skabe fremdrift i implementeringen
  • er en stærk proceskonsulent, der kan arbejde både strategisk og operationelt
  • har forståelse for – eller erfaring fra – en politisk styret organisation
  • har erfaring med at udarbejde beslutningsoplæg og betjene direktion og politisk niveau

Det er desuden en fordel, hvis du har en stærk digital faglighed og konkret erfaring med digital transformationsledelse.

Hvad kan vi tilbyde?
Du bliver en del af Kontor for Digitalisering, som er ansvarlig for alt fra drift af forvaltningens systemer og digitale løsninger til datasikkerhed og -etik. Kontoret består af i alt seks faglige teams og et ledelsesteam. Vi er en del af Centralforvaltningen som til dagligt understøtter vores seks centre og tre kollegakontorer. Vi vægter det tværgående samarbejde højt, og du vil kunne forvente stor mulighed for faglig udvikling og varierende arbejdsdage.

Ved at bygge bro mellem digitalisering og kerneopgaven, vil du samtidig være med til at skabe en mærkbar forskel hos dine kollegaer, borgere og virksomheder i Københavns Kommune.

Du bliver en del af en professionel organisation, hvor vi arbejder evidensbaseret, har høje faglige ambitioner og er åbne for at tænke nyt. Vi prioriterer tid til videndeling og sparring, og vi er altid åbne for nye ideer og aktiviteter, der skærper vores faglighed, fx ved at deltage i netværk og konferencer. Og så vægter vi højt at have det sjovt, når vi arbejder! Du kommer til at starte med til at arbejde centralt i København og fra september 2026 fra Valby. Der er god mulighed for hjemmearbejde, og vi lægger stor værdi i og vægt på, at ansvarlighed og engagement spiller en vigtig rolle både hos dig og for teamet som helhed.

Ansættelsesvilkår
Vi forventer at besætte stillingen den 1. juni 2026. Ansættelsesstedet er Bernstorffsgade 17 i København V. Løn- og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Lønnen afhænger af dine kvalifikationer og indenfor rammerne af lokal løndannelse. 

Mere information
Du kan få yderligere oplysninger hos projektleder Nadia Bach Madsen på 29 77 45 88 eller til kontorchef Zenia Voss på 21 53 11 55.

Søg via linket senest onsdag den 15. april 2026
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 16 og 17. Der indgår test i forbindelse med 2. samtale.

Om Beskæftigelses-, Integrations- og Erhvervsforvaltningen
I Beskæftigelses-, Integrations- og Erhvervsforvaltningen (BIF) hjælper vi ledige københavnere i job, og vi støtter både ældre ledige og unge i at finde den rette vej til uddannelse. Vi skaber gode rammer for københavnske virksomheder og formidler arbejdskraft til dem. Vi arbejder for, at København er en by, hvor der er plads til alle, og støtter flygtninge og indvandrere i at finde en plads i fællesskabet. Vi er ca. 2.000 medarbejdere i BIF. Vores arbejde omfatter både den nære kontakt med borgere og virksomheder, og politisk arbejde og administration. Vi arbejder målrettet med vores trivsel, og vi har en kultur præget af høj faglighed, hvor der er plads til dine idéer og input.