Specialarbejdere/sommerfugle til enheden Grøn Drift City i Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen

Søg jobbet

Drift og service
Fuldtid
Tidsbegrænset job (vikariater, projektstillinger mv.)

Vil du være med til at passe og udvikle nogle af de mest ikoniske byrum og parker i København?
Så er det måske dig, vi leder efter i Grøn Drift City – en arbejdsplads med pionerånd, grin i hverdagen og fokus på både faglighed og fællesskab. Vi leder efter grønne ildsjæle med masser af energi og drive.

Hos os handler grøn drift ikke bare om vedligeholdelse, men om udvikling. Vi tænker nyt, prøver af og finder smartere måder at passe byens grønne områder på. Vores motto er, at den eneste rutine, vi holder fast i, er at pleje Københavns fantastiske grønne rum.

Du vil få udfordrende opgaver i en evigt pulserende hovedstad. Alle opgaver er med grønt sigte og ligger måske i Østre Anlæg. Kongens Nytorv eller på Langelinie, for bare at nævne nogle få mulige lokationer. Du får stor frihed i opgaverne, og dine idéer bliver hørt. Samtidig bliver du en del af et stærkt team, hvor der altid er sparring og støtte.

I Københavns Kommune har vi plads til forskellighed. Her er ingen alene, og din leder er også en kollega.

Vi tilbyder

  • en arbejdsplads med højt til loftet, frihed og reelle muligheder for indflydelse
  • en varieret og livlig hverdag, hvor ingen dage er helt ens
  • en uformel tone, godt humør og en flad struktur hvor vi løfter i flok

Vi forventer, at du

  • har kørekort
  • er tryg ved at bruge it (vores tablets og telefoner er en naturlig del af arbejdsdagen)
  • har lyst til at lære nyt – både selv og sammen med os
  • kan holde hovedet koldt, også når der er tryk på
  • planlægger din dag effektivt og arbejder sikkert
  • tænker i 'pleje og forbedring' – ikke bare vedligehold
  • bidrager med godt humør og hjælper til at skabe en god arbejdsplads
  • er frisk på weekendvagter indimellem

Ansættelsesvilkår
98% af tiden arbejder du ude og løse grønne opgaver, men vi hjælper også til ved byens store events, og når der skal ydes en ekstra indsats. Du får fleksibel arbejdstid (37 timer om ugen), gode kolleger, kaffe, te og masser af frisk luft. Løn- og ansættelsesforhold følger gældende overenskomst og afhænger af dine kvalifikationer. Stillingerne er tidsbegrænset til seks måneder, men med mulighed for forlængelse. Vi ønsker tiltrædelse snarest muligt.

Har du spørgsmål?
Kontakt driftskoordinator Hans-Peter Larsen på 27 15 88 43 alle hverdage mellem kl 09-10.00.

Søg via linket senest mandag den 6. april 2026

Om Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen
Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen varetager myndighedsopgaver og servicerer borgere og erhvervsliv blandt andet inden for miljøområdet, lokalplanlægning, byfornyelse, byggesagsbehandling og trafikområdet. Desuden er det Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen, der står for renholdelse, vedligeholdelse og udvikling af byens veje og parker samt foretager parkeringskontrol. Vi beskæftiger ca. 2.700 medarbejdere og administrerer et bruttobudget på knap 4,8 mia. kr.