Specialarbejdere til enheden Vejvedligehold i Teknik- og Miljøforvaltningen

Søg jobbet

Drift og service
Fuldtid
Fastansættelse

Har du hænderne godt skruet på og lyst til at gøre en forskel? Har du erfaring i arbejde med asfalt, brønde og afspærringsopgaver, og vil du være med til at vedligeholde og udbedre vejnettet i Københavns Kommune – så er det dig, vi søger.

Vi søger sjove, flittige og dygtige kollegaer til vores enhed.

Om dig

  • Erfaring fra asfaltbranchen er en fordel
  • Du har stort kørekort og maskinerfaring
  • Du er positiv og er med til at bidrage til den gode arbejdsplads
  • Du er mødestabil og ansvarsbevidst
  • Kan arbejde i teams, men også selvstændigt
  • Det vil være en fordel, hvis du har ”Vejen som arbejdsplads”

Vi tilbyder

  • Fast stilling hele året rundt
  • God løn
  • Godt arbejdsmiljø med en uformel og løsningsorienteret omgangstone
  • Mulighed for kurser og efteruddannelse

Om os
Enheden Vejvedligehold udfører vedligeholdelsesopgaver og mindre anlægsopgaver på byens cykelstier, veje og fortove. Vedligeholdelsesopgaverne kan være opbrydning af asfalt, brøndarbejde, brolægningsopgaver, fræserarbejde, asfaltudlægning og afmærkning. Anlægsopgaverne er oftest trafiksikkerheds-, parkerings-, cykelsti- og genopretningsprojekter. 

Vi er en enhed på knap 90 medarbejdere, som holder til på Kraftværksvej på Amager. Vi deler pladsen med tre andre enheder i TMF samt ARC, der håndterer affaldsafhentningen i København.

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst, afhængig af dine kvalifikationer og efter forhandling med den forhandlingsberettigede organisation.

Der er tale om fuldtidsstillinger på 37 timer ekskl. frokost om ugen - tilrettelagt som dagsarbejde. Der kan dog forekomme aften/weekendarbejde.

Tiltrædelse snarest muligt.

Vil du vide mere?
Hvis du har spørgsmål om stillingerne, er du velkommen til at kontakte enhedschef Pia Elsborg på 42 60 62 66.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Søg via linket senest mandag den 4. august 2025

Om Teknik- og Miljøforvaltningen
Teknik- og Miljøforvaltningen varetager myndighedsopgaver og servicerer borgere og erhvervsliv blandt andet inden for miljøområdet, lokalplanlægning, byfornyelse, byggesagsbehandling og trafikområdet. Desuden er det Teknik- og Miljøforvaltningen, der står for renholdelse, vedligeholdelse og udvikling af byens veje og parker, foretager parkeringskontrol og driver de københavnske kirkegårde. Vi beskæftiger ca. 2.400 medarbejdere og administrerer et bruttobudget på knap 4,1 mia. kr.