Special-KKFO Stifinderen ved Kildevældsskolen søger pædagogisk personale med erfaring og hjerte for børn med autismespektrumforstyrrelser (ASF), ADHD og generelle indlæringsvanskeligheder
Da to af vores dygtige medarbejdere skal på barsel, og vi får flere børn næste skoleår, søger vi fire erfarne specialpædagoger.
Der er tale om to barselvikariater og to faste stillinger. Alle på 35 timer om ugen med tiltrædelse snarest muligt.
Vi søger også pædagogmedhjælpere, meget gerne med erfaring fra specialområdet, som kan støtte op om hverdagen og blandt andet være med til at sikre gode overgange fra skolen til KKFO’en for vores børn. Stillingerne er på 30 timer om ugen med tiltrædelse snarest muligt.
Stifinderen er en special-KKFO tilknyttet Kildevældsskolens specialklasserække. Der er indskrevet 65 børn fordelt på tre afdelinger: Lille Frit, Store Frit og Klubben. Vores fantastiske børn har alle det til fælles, at de er visiterede til os, fordi de har brug for særlig støtte og guidning i hverdagen. Vi har åbent alle hverdage kl. 07.00-17.00 med undtagelse af helligdage.
Vores hverdag er, udover humor, høj faglighed, rummelighed, kreativitet og leg, præget af tydelig struktur, visuel guidning, Low Arousal og positiv voksenkontakt. Vi har et tæt og værdsat samarbejde med skolen, hvor flere af vores medarbejdere har faste skoletimer. Vi lægger vægt på det gode forældresamarbejde og et højt kommunikationsniveau – både internt og eksternt. Vi holder personalemøde og teammøder en gang ugentligt, hvor vi i fællesskab er nysgerrige på vores praksis og udvikler vores faglighed.
Vi søger pædagoger, der
- har erfaring med og brænder for vores målgruppe
- kan se dem selv indgå i skolen med faste timer i en klasse
- er dygtige til at kommunikere – både på skrift og i tale
- kan se det meningsfulde i skriftlig dokumentation
- er strukturerede
- har mod på at være kreative i deres opgaveløsning
- kan planlægge aktiviteter med lige deltagelsesmuligheder
- er velholdende i det pædagogiske arbejde
Vi søger pædagogmedhjælpere, der
- har erfaring med og brænder for vores målgruppe
- kan klargøre afdelingerne inden børnene kommer fra skole
- kommer med inputs og ideer til udvikling af den pædagogiske praksis på vores møder
- kan drive en pædagogisk aktivitet og gør sig umage med relationsdannelsen
- er strukturerede
Vi tilbyder
- et meningsfuldt arbejde med skønne børn
- et arbejdsfællesskab med høj faglighed og nysgerrighed på egen praksis
- en personalegruppe, som ser vores forskelligheder som en styrke
- fokus på faglig udvikling – herunder kompetenceudvikling
- en tryg opstart med mentorordning
Ansættelsesvilkår
Stillingerne er både faste og tidsbegrænsede.
Pædagogstillingerne er på 35 timer om ugen og pædagogmedhjælperstillingerne på 30 timer om ugen med tiltrædelse snarest muligt.
Løn ifølge relevant overenskomst.
I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.
Yderligere oplysninger
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte KKFO-leder, Ditte Mundeling Samuelsen på 20 43 32 28 eller sende en mail på rx28@kk.dk.
Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte dit CV.
Søg via linket senest onsdag den 28. maj 2025
Der afholdes ansættelsessamtaler løbende.