Spændende stilling som ernæringsassistent eller erfaren køkkenmedarbejder til Kennedygården
Har du lyst til at være med til at lave mad i en stor daginstitution så se her, for vi mangler en ernæringsassistent på 37 timer ugentligt snarest muligt.
Kennedygården er en del af Klynge E, som består af de kommunale vuggestuer og børnehaver på Østerbro.
Kennedygården er en integreret institution med 150 børn i alderen 0-6 år fordelt på fire vuggestuegrupper, fire børnehavegrupper og basisgruppe.
Du kommer til at være medansvarlig for vores madordning til vores ca. 150 børn og 35 voksne.
Vores børn skal vide, hvor maden kommer fra. De skal have en respekt, viden og nysgerrighed for naturen. Du vil derfor med din viden om mad og ernæring, blive en naturlig sparringspartner for resten af personalet. Du skal derudover, have lyst til at arbejde med børn i alderen 0-6 år, og synes det er spændende til tider at inddrage dem i tilberedningen af maden.
Vi forventer, at du som køkkenmedarbejder
- tager ansvar for Kennedygårdens holdninger til sund og varieret kost
- kan arbejde ud fra Københavns Kommunes retningslinjer for børnemad og BørneMenuen
- er medansvarlig for indkøb
- er medansvarlig for udarbejdelse af menuplan, som tager hensyn til både vuggestuebørn og børnehavebørn
- udfører daglig rengøring og egenkontrol
- kan rumme og bidrage til børns indsigt i madlavningen
- kan tale og skrive dansk
Derudover forventer vi, at du
- indgår positivt i samarbejdet med det pædagogiske personale
- viser respekt for andres holdninger og meninger
- respekterer andre kulturers holdninger til kost og kan omsætte det i praksis
- udviser loyalitet, ansvarlighed og engagement og er loyal overfor institutionens/enhedens beslutninger
- er interesseret og opsøgende omkring relevante kurser, temadage osv.
- vil deltage aktivt i klyngens køkkennetværk
Kan du nikke til ovenstående, så vil vi glæde os til at høre fra dig.
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesforhold er efter gældende overenskomst.
Stillingen er fast og på fuld tid. Vi håber, at du kan starte snarest muligt.
I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest.
Mere information
Du er velkommen til at ringe til Trine på 26 27 63 71 (ferie uge 29 og 30), hvis du vil vide mere om dette spændende job eller aftale at komme forbi på besøg.
Du kan også tjekke vores instagram @kennedygaarden.
Vi forventer en skriftlig ansøgning med CV og evt. udtalelser. Ved samtale skal der medbringes en referenceliste på tidligere arbejdsgivere, som kan kontaktes.
Søg via linket senest fredag den 25. juli 2025
Ansættelsessamtaler afholdes i uge 31.