Souschef til enheden for strategi og politisk betjening i Beskæftigelses-, Integrations- og Erhvervsforvaltningen

Søg jobbet

Ledelse
Fuldtid
Fastansættelse

Vi søger en souschef tiI Ledelsessekretariatet i vores nyoprettede enhed for strategi og politisk betjening.

Vi forestiller os, at du har indgående kendskab til aktuelle politiske dagsordener på rådhuset og har en god forståelse for de forskellige interesser og behov i en politisk styret organisation, hvor du er klar til at opbygge stærke relationer både internt og eksternt.

Lyder det som noget for dig? Så læs mere her.

Hvem er vi?
I Ledelsessekretariatet er vi ca. 20 medarbejdere, og du vil blive en del af ledergruppen, der ud over sekretariatschefen består af en pressechef og en souschef for Økonomi, service og udvalgsbetjening. Ledelsessekretariatet holder til på Københavns Rådhus.

Sekretariatet har til opgave at sikre fagligt stærk rådgivning af beskæftigelses-, integrations- og erhvervsborgmesteren, Beskæftigelses-, Integrations- og Erhvervsudvalget og Beskæftigelses-, Integrations- og Erhvervsforvaltningens direktion.

Om jobbet
Som leder af enheden skal du skal have blik for både de interne forhold i Ledelsessekretariatet, i forvaltningen og i det, der sker politisk og fagligt i kommunen og samfundet generelt. Vi forestiller os, at du måske er på vej ind i dit første lederjob eller har et par års ledererfaring, som vi sammen kan bygge videre på.

Dine opgaver vil bl.a. være

  • koordinering af strategiske fokusområder og policy-udvikling i forvaltningen
  • politikudvikling på prioriterede områder, herunder tilrettelægge og udarbejde oplæg til borgmesteren og direktionen i tæt samarbejde med Centralforvaltningen
  • at understøtte udviklingen af forvaltningens og borgmesterens erhvervsprofil
  • at være den drivende kraft ved større interne projekter og eksterne begivenheder for borgmesteren

Om dig
Vi ønsker, at du

  • har en relevant akademisk uddannelse, fx statskundskab, offentlig administration eller lignende
  • eventuelt har erfaring med Københavns Kommunes interne politiske processer (en fordel men ikke et krav)
  • har indsigt i erhvervspolitiske udfordringer i Københavns Kommune
  • er struktureret og har overblik over processer og interessenter
  • er god til at kommunikere i skrift og tale
  • er en god kollega, der bidrager positivt til, at vi alle trives og er glade for at gå på arbejde

Ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesvilkår vil være i henhold til kvalifikationer og gældende overenskomst. Tiltrædelse den 1. september 2026 eller snarest herefter. Jobbet er på fuld tid. Ansættelsessted er Københavns Rådhus.

Mere information
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte sekretariatschef Trine Korsgaard på 25 80 90 12 eller wc4c@kk.dk.

Læs mere om Beskæftigelses-, Integrations- og Erhvervsforvaltningen

Søg via linket senest fredag den 7. august 2026
Vi forventer at afholde 1. samtalerunde i uge 33, og der vil blive anvendt test i forbindelse med 2. samtalerunde.

Om Beskæftigelses-, Integrations- og Erhvervsforvaltningen 
I Beskæftigelses-, Integrations- og Erhvervsforvaltningen hjælper vi ledige københavnere i job, og vi støtter både ældre ledige og unge i at finde den rette vej til uddannelse. Vi skaber gode rammer for københavnske virksomheder og formidler arbejdskraft til dem. Vi arbejder for, at København er en by, hvor der er plads til alle, og støtter flygtninge og indvandrere i at finde en plads i fællesskabet. Vi er ca. 2.000 medarbejdere i forvaltningen. Vores arbejde omfatter både den nære kontakt med borgere og virksomheder, og politisk arbejde og administration. Vi arbejder målrettet med vores trivsel, og vi har en kultur præget af høj faglighed, hvor der er plads til dine idéer og input.