Sortedamskolen søger en dansklærer til mellemtrinnet
Da vores skønne kollega flytter til Jylland, søger vi en lærer til mellemtrinnet med dansk som linjefag.
Vil du være en del af et dynamisk og fagligt stærkt lærerteam, der værner om et godt arbejdsmiljø i et tæt samarbejde med ledelse, så send os gerne en ansøgning.
Skolen arbejder med en afdelingsopdelt struktur i årgangsteam og fagteam. Vi er en udviklingsorienteret skole, der samtidig arbejder med at få implementeret de indsatser, der er iværksat, før vi går videre med noget nyt.
Vi arbejder ud fra en fælles børnesyn, hvor vores elever trives og får gode resultater – begge dele ligger både over kommunens og landets gennemsnit. For fire år siden blev vi godkendt som Unesco Verdensmålsskole og er nu en del af et dansk og et globalt netværk. Vi arbejder systematisk med at inddrage verdensmålene i vores undervisning, så eleverne møder dette meningsfuldt.
På skolens hjemmeside kan du orientere dig om skolens dagligdag og pædagogiske grundlag: www.sortedamskolen.kk.dk
Sortedamskolen ligger på Østerbro lige ud til Sortedamsøen og tæt ved Fælledparken. Skolen er placeret på to matrikler beliggende ca. 200 meter fra hinanden: Et indskolingshus og et hus for mellemtrin og udskoling. Skolen er tresporet med omkring 75 engagerede medarbejdere og ca. 630 elever.
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er omfattet af Overenskomst for lærere med flere i folkeskolen og i Københavns Kommune og Arbejdstidsaftalen for lærere i den primærkommunale folkeskole og Københavns Kommune.
Stillingen er en fastansættelse.
Aflønning vil ske i henhold til ”Aftale om løn i folkeskolen – Københavns Kommune” samt ”Forhåndsaftale mellem Uddannelsesforvaltningen og Københavns Lærerforening”.
Yderligere oplysninger fås hos afdelingsleder Pernille Borelli Mikkelsen på 82 56 66 51 eller skoleleder Christian Bech på 29 38 73 67.
Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.
Søg via linket senest fredag den 23. maj 2025